Browsed by
Forfatter: Gitte

Botanisk Have

Botanisk Have

Fantastisk smuk botanisk have. Vi har kun set en brøkdel, men hvor var det dog smukt. De mærkeligste vækster fra alle slags biotoper: bjerge, sumpe, Middelhav, Tyskland, Asien, Afrika, Sydamerika osv. Humboldt har ikke levet forgæves.

bare et af de store smukke væksthuse
den italienske have
og et andet bed sammesteds

 

Denne spøjse fætter er opkaldt efter Goethe (af Humboldt?)
en ond person har kaldt disse kaktusser for 'svigermors stole'
Tierpark Berlin

Tierpark Berlin

Tierpark Berlin er en vidunderlig oplevelse: Den er kæmpestor, har mange dyr, vi ikke har set andre steder. De fleste af dyrene har virkelig meget plads. Mange steder befinder de sig på arealer, der ser ud til at være i åben kontakt med publikum, fordi der er dybe (voldgravslignende) grave, som er gemt bag grønne vækster.

Man kan få hele dage til at gå der. Vi havde dog kun nogle timer, og man bliver da også ganske mæt af indtryk, men vi kommer tilbage.

se fx ham her:

Pansernæsehorn - den anden ende.

 Og de har afrikanske elefanter – det har jeg aldrig set før i en zoologisk have:

Måske skulle man prøve noget rynkecreme?

Før rynkecreme.

Og store katte:

her en tiger
og her en cheeta - næsten som vi har set dem i Afrika, næsten helt skjult i græsset

jeg var der sammen med en stædig dromedar.
Humboldt-box på Unter den Linden

Humboldt-box på Unter den Linden

I sommeren 2011 åbnede Humboldt-boxen paa Unter den Linden. Boksen rummer informationer om planerne for genopførelsen af Stadtsschloss Berlin paa den nu ryddede Schlossplass. Det er jo i sig selv et vanvittigt projekt – tænk at gribe ca 100 år tilbage – så at sige bagom DDR-historien med Palast der Republik – og bygge et Kaiser-slot i et land, der har været republik i 100 år.

Samtidig maa man sige, at der er mange gode planer for anvendelsen af bygningerne – der er mange gode arbejdspladser i det – og paa det superkorte og personligt nydende plan: det er fantastisk at se byen fra denne udkigspost LIGE I MIDTEN! Man staar bogstavelig talt og kigger ned i udgravningerne – man er i øjenhøjde med Domkirken og ser ned paa Altes Museum!

Det er saftsuseme flot. Jeg fik en Eiskaffee, mens jeg nød vejret og udsigten. Wow!

Desuden har man benyttet lejligheden til at få verden indenfor med udstillinger – vistnok lånt paa det etnografiske museum – og – apropos at stedet skal hedde Humboldt-Forum – en Humboldt-lounge med bøger og film om Wilhelm og Alexander, de to brødre, der burde have opfundet Almen Studieforberedelse i den danske gymnasieskole – for de var jo netop saa ‘interdisciplinäre’ som man kan blive.

En meget detaljeret model af slottet, som det skal se ud efter genopbygningen
Sådan så byen ud, før verden gik af lave. Man aner slottet bag Berliner Dom

Apropos Humboldt: så læs Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden, som fortæller levende og spændende om Alexander Humboldts store rejse til Sydamerika.

Sachsenhausen

Sachsenhausen

I årevis har jeg vægret mig ved at tage ud til dette sted, selv om det ligger i S-Bahn-afstand fra Berlin. Men nu havde jeg besøg af en historielærer, som selvfølgelig ville set det.

Det var skræmmende – alene i kraft af al den kreativitet og arkitekttekniske ekspertise, der var anvendt – men også p.g.a. det enorme område, det dækkede.

Som altid kan man dog glæde sig over den også enorme tyske indsats for ‘ Truth and Reconciliation’. Overalt en grundighed og en detaljefylde, når det gælder beskrivelser af arbejdet og af de medicinske eksperimenter – og antallet af ofre!

Interiør!

Det samme oplevede vi, da vi igen dagen før dette besög var forbi Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev lagt. Et eksempel: det storhedsvanvid og den magtarrogance, der ligger i faktisk at have planlagt at udrydde ogsaa Storbritanniens jøder – nu var de jo talt op!

Brecht

Brecht

Brecht var en af de store berlinere og sætter stadig sit præg på byen.

Man kan besøge hans og Helene Weigels hus i Chausseestrasse. Det er en oplevelse, at besøge værelserne, hvor de levede, skrev og arbejdede med skuespil og digtning. Bertolt fyldte huset med bøger og kinesiske tryk – og guiden fortæller, at han, da han levede også fyldte huset med cigarrøg. Dette ses kun indirekte ved antallet af askebægre; Brecht havde nemlig både adskillige arbejdspladser, hvor han kunne flytte rundt efter humør, lys og behov for nye arbejdsstillinger – og som sagt et askebæger ved hver eneste plads.

I kælderen kan man se Helene Weigels køkken, hvor hun ofte tilberedte østrigske egnsretter til skuespillerensemblet fra teatret ved Schiffbauerdamm lige i nærheden. Desuden kan man bese hendes soveværelse, hvor hun holdt hof omkring sengen eller så TV – noget af en sensation i datidens DDR – og man kan se  havestuen, hvor hun havde sin porcelænssamling og sine danske møbler.

Fra huset kan man kigge over på Dorotheenstädtischer Friedhof, hvor de to ligger begravet side om side og som ‘nabo’ til mange andre store tyskere.

I kælderen under forhuset ud til gaden kan man besøge Brechts Keller, hvor der serveres mad efter fru Weigels opskrifter. Kælderen er indrettet med teaterrekvisitter, miniscenografimodeller – og billeder fra Brechts og familiens liv.

Ved Schiffbauerdamm ligger som sagt Berlinerensemble, hvor Brechts stykker stadig spilles. Selv har jeg set Mutter Courage i foråret 2010, og i foråret 2011 var vi en gruppe fra vores tyskhold på VUC Roskilde, der så scener fra Furcht und Elend des dritten Reiches – en meget bevægende, foruroligende og absolut aktuelt relevant oplevelse!

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

I foråret 2011 har jeg opdaget et udstillingssted, jeg ikke har kendt før: Stiftung Brandenburger Tor ligger på Pariser Platz, lige til høre for Brandenburger Tor, når man kommer fra Unter den Linden. Det ligger, hvor familien Liebermanns byhus lå før krigen. Lige nu – dvs forår 2011 er der en dejlig udstilling med ‘Max Liebermanns Gegner’, nogle af de ekspressionistiske kunstnere der gjorde oprør mod at blive afvist på udstillinger af Berliner Sezessionen, som var blevet stiftet af Liebermann og andre, der havde forladt Akademiet efter selv at være blevet diskrimineret.

apropos Liebermann: se hans sommerhus og have i Wannsee, se hans og hustruens grav på Jüdischer Friedhof på Schönhauser Allee og hør flg. citat af ham, da han fra huset ved Pariser Platz så SA’erne marchere i Berlins gader: “Ich kann gar nicht so viel essen, wie ich kotzen möchte” (fra Jakob Hein: Gebrauchsanweisung für Berlin)

Stille Raum

Stille Raum

prøv at gå ind i det lille, stille rum ved Brandenburger Tor. Ja, det ligger nærmest inde under porten, til højre, når man kommer fra Unter den Linden-siden. Det er et stille rum til eftertanke og minde om de tabte. Rummet er ikke-religiøst, men rummer en stemning af ånd, tanke, ro. Man kan sidde lidt og se på et vævet tæppe i mørke farver med en lys plet – solskin i mørket – der tindrer imod mørket. Der er meget stille. En salig, rolig stund, borte fra den hektiske, skøre by lige uden for.

Potsdam

Potsdam

Potsdam kan nås med S-Bahn via Wannsee på en timestid fra Gesundbrunnen. Byen er fyldt med fornem Rokoko-arkitektur: slotte og haver, og det var her Potsdamkonferencen fandt sted i umiddelbar forlængelse af 2. verdenskrig. Storbritannien, USA og Sovjetunionen delte Europa imellem sig (og Frankrig), og jerntæppet og den kolde krig var en realitet. Sært at forestille sig de tunge herrer samlet om det runde bord på det yndige mock-Tudor-slot Cecilienhof.

Cecilienhof

På Sans Souci dyrkede Friederich der Grosse 2oo år får skønheden både i hus og have. Hans hustru opholdt sig det meste af tiden på Schloss Schönhausen (se dette).

Her er Sans Souci.

Det kan anbefales at cykle rundt i Potsdam, ligesom vi havde glæde af picnic i den flotte, über-yndige barokhave ved Schloss Sans Souci.

Et interiør?

Et interiør?

Her har nogen måttet forlade stuen i hast! Et af mange kunstværker i Scheunenviertel. Jeg husker ikke, hvem der har lavet værket, men i rammen rundt om kan man læse et digt af Nelly Sachs, en jødisk digter, som endte sine dage i Sverige. Hun fik i øvrigt også en Nobelpris i litteratur.

De lokale parker og pladser.

De lokale parker og pladser.

I vores nabolag er der en del historiske mindesmærker – nogle af Preusserhistorisk karakter (ikke så mange), nogle af de utallige undskyldninger og påmindelser om det 3. riges forbrydelser, og ret mange til minde om kommunistiske helte og deres kampe.

Ernst Thälmann med knyttet næve i Thälmann Park ved Greifswalderstrasse.

Thälmann er også blevet kaldt Lehmann, dels fordi han i mindesmærker ligner Lenin, og dels fordi Lehmann er et almindeligt navn i Berlin, og han således repræsenterer ‘berlineren’.

Lidt længere ude ad Storkowerstrasse finder man Einstein Park. Så man kan også vise respekt for de store videnskabsmænd.

Einstein som ung, naiv, undrende og åben, og som gammel og klog.
en sekskantet pavillon med firkantede steler og overliggere, en åbning og nogle afskårne steler. Vist noget en fysiker skal kunne forstå?

Her var vi nok ude i rabarberdelen af Friederichshain. Der var masser af graffiti (som mange steder i Berlin), ungerne legede uden opsyn, og mens vi beundrede kunstværkerne, var der en knægt, der slog en anden knægt med en stor kæp i ryggen. Det var lidt ud over, hvad vi har set på Prenzlbergs “pæne” legepladser. Måske var det tilfældigt.

(under kategorien: Noget at læse har jeg nævnt bogen Kunstspaziergänge…. Her er der forklaringer og beskrivelser af kunstværkerne)