I Treptower Park lever østberlinerne. Ved Spreebredden stimler, myldrer og flyder folk overalt i septembersolen. Nogle ror i både og pedal”cykler”, andre solbader på de kæmpestore plæner, atter andre danser på estraderne i biergärten og nogle sidder bare og nipper til en Berliner Weisse med Waldmeister. Der er rigelig plads til alle, og byen virker overdådigt rummelig i enhver forstand.

I nærheden ligger det kæmpestore sovjettiske monument over de faldne soldater fra sejren i slaget om Berlin. En gigantisk soldat i bronze stirrer ind over den besejrede by, mens han holder et sværd i den ene hånd og bærer et barn varsomt på den anden arm. Under hans venstre fod er hagekorset knust og ydmyget. For foden af ham – mellem ham og byen – ligger paradepladsen eller det barokke parkanlæg, der rummer friser og relieffer med russiske helte i lange anonyme rækker. Midt på pladsen ligger mægtige kranse til minde om de faldne russiske soldater.

Folkeliv og bombastisk krigsromantik i skøn eller uskøn blanding alt efter smag og behag.

Men solen skinner.