Browsed by
Kategori: Uden for Berlin

Der Fliegende Holländer (Potsdam)

Der Fliegende Holländer (Potsdam)

Når man alligevel er i Potsdam, skal man jo også se Holländische Viertel, og så kan man lige så godt nyde et godt måltid på Dem Fliegenden Holländer. Jeg er især vild med at komme der i aspargessæsonen, hvor man får et ordentligt vred hvide, aromatiske, veltilberedte asparges til fx en Schnitzel – eller allerbedst: til en fiskeret med 2 slags fisk. Til dessert kan man så tage min yndlingstyske dessert: varme hindbær med vanilleis og flødeskum – i øvrigt nem at kopiere derhjemme til gæstemad.

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Schloss Charlottenburg i Vestbydelen Charlottenburg er smukt og absolut et besøg værd – både for parken, for slottet – og indimellem gives der Candlelight Dinners med barok-/rokokomusik og ikke mindst for de to små men meget interessante museer lige overfor i Schlossstrasse:

Berggrüen: en vidunderlig samling af  det tidlige 20.århundredes ekspressionister: Klee, Kandinski, Picasso, Matisse osv. Også en del plakatkunst. Berggrüen var en rig jødisk samler, som udvandrede til USA, men som gav sin kunst tilbage til Berlin.

(p.t. lukket – åbner i udvidet udgave sidst i 2012)

Bröhan: Det fineste Jugendstil-museum med alle kunstarter (og brugskunst) under et tag: møbler, sølvvarer, glas, bogillustrationer, porcelæn, lamper og billedkunst. Ikke alle ting er lige kønne for et moderne øje, men alle er interessante for deres tidsbillede – og mange af tingene er smukke. Også lidt dank: kongeligt porcelæn (Dahl Jensen) og Georg Jensen-sølv.

Charlottenburg fra parken

I Friederich den Store-året 2012 er der en flot udstilling af Hohenzollernes sølv, kronjuveler, porcelæn og andre kostbarheder i Neue Flügel. Blandt andet kan man se en prøveopdækning med et sæt sølv, som blev lavet til den sidste kronprinsesse Cecilie (se Cecilienhof). Sættet bestod af 2600 dele, deriblandt store elefanter med meterhøje obelisker på ryggen – hvem kan dække bord uden? Der var stort set en stor sølvfigur til hver kuvert + det store til midten af bordet og så selvfølgelig lidt bestik også – det er dog bare en detalje.

Der er også nogle private gemakker fra Friederichs tid. Han forsøgte at efterligne Sans Souci, som jo absolut var hans foretrukne hood. Så vidt jeg har forstået var Sophie Charlotte, som slottet er navngivet efter, Friederichs farmor.

 

Man må ikke fotografere på Bröhan, men jeg kom til at tage et enkelt billede af dette Orivit-fad.

 

Man kan spise frokost foran slottet. Dejligt men dyrt – og i foråret 2012 måtte vi beholde overtøjet på og hente hver en knæplaid.

vi venter på vores asparges. Hvis I ikke ved, hvordan store tyske hvide asparges ser ud, skal I få et billede til næste år.
Schwerin

Schwerin

Schloss Schwerin må overvælde enhver, også selv om man har hørt slottet omtalt. Det ligner et eventyrslot. På stedet har der ligget et slot i mange hundrede år, men det nuværende er kun små 200  år gammelt og bygget i fransk Loiredalsstil, som det var populært også i andre lande i det 19. og sågar det 20. århundrede (jeg har fx for nylig set Biltmore House i North Carolina, som blev bygget omkring 1900, men også ligner noget fra Frankrig). Schloss Schwerin var barndomshjem for dronning Alexandrine, hvis farmor også hed Alexandrine – og dermed også barndomshjem for Kronprinsesse Cecilie, Alexandrines søster, som har givet navn til Cecilienhof i Potsdam, hvor Potsdam-konferencen fandt sted – se Potsdam!

Det forlyder, at Kong Frederik og Prins Knud, når de holdt ferier på Schloss Schwerin og blev lidt for vilde, blev straffet med ikke at få dessert. Se herunder, hvad byen Schwerin ellers kan byde på af søde sager! Sjældent har jeg set en by med så mange konditorier!

 

Orangeri med 'forgård'

 

 

 

 

 

 

 

 

Schweriner See set fra parken ned over den 'naturlige' grotte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

er det, som om selv træerne er kæmpestore?

 

hoffet lader sig se!

 

og så lovede jeg jo, at I skulle se kager 'som i Schwerin'....
Görlitz

Görlitz

Inspireret af en artikel i Berlingske Tidende i juni 2012, drog vi til Görlitz ved den polske grænse. Byen lå oprindelig på begge sider af floden Neisse, men blev delt med Oder-Neisse-grænsen. Görlitz er speciel ved, at den kom næsten uskadt igennem 2. verdenskrig. Til gengæld forfaldt den stille og roligt i DDR-tiden. Til gengæld har en pengestærk sponsor nu i en årrække sendt en stor sum penge til restaurering af de smukke bygninger både fra renæssancen, fra barokken og i Jugendstil.

Man kan desuden opleve “råmaterialet”, idet mange huse stadig står og venter på,  at det skal blive deres tur til en kærlig hånd. Mange huse står i den for mange DDR-byer så karakteristiske l…brune farve – men har også deres særlige forfaldsbestemte skønhed – selv en amatør kan se mulighederne.

Sådan så det ud, før de fine restaureringer  blev sat i gang:

 

 

og et par detaljer:

her er et par eksempler på den skønhed, der kan iagttages i Görlitz – EFTER:

 

et par detaljer:

 

& det smukke varehus i Jugendstil: Hertie:

et kig til Polen: her hedder byen Zgorzelec:

 

og sådan bor (nogle af) polakkerne:

 

Spreewald

Spreewald

Spreewald ligger et par timers kørsel syd for Berlin i retning mod Dresden. Det er et landligt Venedig med tusindvis af kanaler og øer med små huse og gårde og haver og bittesmå marker. I gamle dage levede folk her af at dyrke agurker – heraf de kendte Spreewaldgurken – bl.a. kendt fra filmen Goodbye Lenin. Man tager en tur i en Spreewald-Kahn, hvor man bliver staget rundt af en rutineret ‘Kaptajn’, der også fortæller om landskab og fortid, mens man lige så stille glider afsted på vandet. Man sænker automatisk stemmen, når der sejles ud fra kajen, fordi der så at sige kun er naturlyde og kaptajnens rolige “speak” på turen. Man lægger til et sted, hvor der bydes på agurkesmagsprøver og kaffe og evt. en Schmalz – en fedtemad med salt. Et andet sted er der en restaurant og en souvenirbod, hvor folk over 50 kan mindes deres barndoms ture til Himmelbjerget, når man ser udvalget af souvenirs. I ‘havnen’ er der boder, hvor man kan købe syltede agurker, asier, græskar og rødkål + diverse superlækre sennepper – min favorit er Erdbeersenf!

Hvis man vil købe lidt stort ind og spare et par håndører, kan det betale sig at køre til fabrikken i den nærliggende landsby: Boblitz. Selve Kahnfahrt-seværdighedens centrum er ellers den lidt større by Lübbenau, som er rigtig hyggelig og idyllisk.

 

en enkelt Kahn lå med overfrakken på

 

man kan sejle med kano, kajak eller Kahn!

"joke": den gamle agurketønde kan bruges til at opbevare svigermor i!
Schloss Rheinsberg, Brandenburg

Schloss Rheinsberg, Brandenburg

Friederich der Grosse nød livet på Schloss Rheinsberg – da han endnu var kronprins. Hans bror Heinrich boede der også i en periode og er begravet i parken.

Kurt Tucholsky tilbragte en enkelt weekend på slottet og fik materiale til en hel forelsket bog om stedet og livet der. Slottet har en udstilling om Tucholskys liv, levned og produktion.

I DDR-tiden var slottet sanatorium – hvilket satte slotsstilen helt ud af spillet, så restaureringen har været omfattende, så det nu  (med et ejendomsmæglerord) fremstår smukt og kongeligt igen. Parken er også smuk og velfriseret og lægger arealer til friluftskoncerter om sommeren.

Neuruppin, Brandenburg

Neuruppin, Brandenburg

Fin lille by: både Theodor Fontane og Schinkel er født der. Man taler også om ‘Fontanestadt’, selv om han skrev mere, da han boede i Berlin. Han var oprindelig apoteker.

Byen har vinkelrette gadehjørner – lige som Manhattan – formodentlig indrettet således, da Friederich der Grosse lod byen genopbygge efter en storbrand i 1700-tallet. Nu er den smukt restaureret i store dele – efter – efter hvad vi fik at vide – at have været i en sølle stand i DDR-tiden.

Byen ligger smukt ved en sø, som vi sejlede en dejlig tur på. Som mange andre steder i Tyskland ser man haver helt ned til sø og flod. Folk bruger vandet og vandvejene på den mest charmerende måde.

Byen har haft en kendt trykkeriindustri, hvor man producerede ‘Bilderbogen’ – både reklamer og undervisningsplancher og sjove ark til udklip, fx julepynt.

vi er sejlet ud fra Neuruppin i en hyggelig turbåd
Schinkel
Fontane
Sachsenhausen

Sachsenhausen

I årevis har jeg vægret mig ved at tage ud til dette sted, selv om det ligger i S-Bahn-afstand fra Berlin. Men nu havde jeg besøg af en historielærer, som selvfølgelig ville set det.

Det var skræmmende – alene i kraft af al den kreativitet og arkitekttekniske ekspertise, der var anvendt – men også p.g.a. det enorme område, det dækkede.

Som altid kan man dog glæde sig over den også enorme tyske indsats for ‘ Truth and Reconciliation’. Overalt en grundighed og en detaljefylde, når det gælder beskrivelser af arbejdet og af de medicinske eksperimenter – og antallet af ofre!

Interiør!

Det samme oplevede vi, da vi igen dagen før dette besög var forbi Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev lagt. Et eksempel: det storhedsvanvid og den magtarrogance, der ligger i faktisk at have planlagt at udrydde ogsaa Storbritanniens jøder – nu var de jo talt op!

Potsdam

Potsdam

Potsdam kan nås med S-Bahn via Wannsee på en timestid fra Gesundbrunnen. Byen er fyldt med fornem Rokoko-arkitektur: slotte og haver, og det var her Potsdamkonferencen fandt sted i umiddelbar forlængelse af 2. verdenskrig. Storbritannien, USA og Sovjetunionen delte Europa imellem sig (og Frankrig), og jerntæppet og den kolde krig var en realitet. Sært at forestille sig de tunge herrer samlet om det runde bord på det yndige mock-Tudor-slot Cecilienhof.

Cecilienhof

På Sans Souci dyrkede Friederich der Grosse 2oo år får skønheden både i hus og have. Hans hustru opholdt sig det meste af tiden på Schloss Schönhausen (se dette).

Her er Sans Souci.

Det kan anbefales at cykle rundt i Potsdam, ligesom vi havde glæde af picnic i den flotte, über-yndige barokhave ved Schloss Sans Souci.

Wannsee

Wannsee

Grosser Wannsee er et naturskønt område sydvest for Berlin. Man kan bade i Strandbad Wannsee, og man kan sejle på den smukke store sø. Men der er også kultur i Wannsee:

fx kan man se maleren Max Liebermanns restaurerede sommervilla. Huset har 100-årsjubilæum i 2010, og i den anledning er der en fin jubilæumsudstilling i huset. Udstillingen omfatter bl.a. billeder af andre sommervillaer, idet der var en tibage til, eller ud-i naturen-trend – ikke mindst blandt kunstnere – i begyndelsen af det 20. århundrede. Haven er også smuk – fyldt med sommerblomster, stauder og spiselige urter. Og så har man også restaureret den smukke “Birkenweg” fra villaen ned mod søen.

Villaen set fra søsiden.

En overdådighed af blomster - alle farver!

Familien Liebermanns historie er trist og mærket af historien. Maleren selv var så heldig at dø i 1935, inden hans liv faldt fra hinanden, som det skete for hustruen, da hun mistede alt under nazisterne og endte med at tage sit eget liv kort tid før hun ellers ville være blevet deporteret. Inden da var hun frataget sine midler. Familien havde ellers været både velstående og indflydelsesrig før nazisternes magtovertagelse. Havde således en bolig lige ved siden af Brandenburger Tor – hvilken vel må siges at være en fornem adresse.

Familiens historie er trist, men man kan ikke besøge villaen og haven uden at blive i rigtig godt humør. Der er smukt som i en paradisisk sommerdrøm. Vi spiste en dejlig frokost på terrassen med udsigt over haven med græsplæne, fine, blomstrende bede, Birkenweg og sø for enden af grunden.

Birkenweg.

Få skridt fra Liebermanns sommervilla i Wannsee kan man se Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev udformet. Huset er nu et dokumentationscenter, der leverer pædagogisk materiale med det erklærede mål at bidrage til at forhindre gentagelser af folkemord og forfølgelser.

Haus der Wannsee Konferenz

og endnu få skridt herfra – ja, der sidder såmænd en kopi af Bissens Istedløve – eller Flensburgerlöwe, som den hedder her.

Løve, tamkat, Biedermeierdyr??