Browsed by
Kategori: Det 3. riges historie.

Skulptur for jødiske børn, som blev skaffet ud af Berlin under krigen.

Skulptur for jødiske børn, som blev skaffet ud af Berlin under krigen.

I Friederichsstrasse – tæt på stationen og tæt på Tränenpalast – kan man se en fin lille skulpturgruppe med børn, der er på vej ud af landet med tog. Kunstneren er den tysk-amerikanske kunstner Frank Meisler, som iflg Peter Tudvad i Vide Verdens Berlinudgave selv var et af de ca 10.000 børn, der blev reddet på denne måde. En lignende skulptur findes på Liverpool Street Station i London, hvor børnene ankom.

Züge in das Leben

Züge in den Tod

1938-1945

Trains to Life

Trains to Death

 

Sammlung Boros

Sammlung Boros

I Reinhardtstrasse – sidegade til Friederichsstrasse lige over for Friederichsstadt Palast – ligger et fantastisk galleri for moderne kunst. Boros har købt en højbunker, som har en historie som bunker for Bundesbahn-ansatte under krigen (det hed måske Reichsbahn den gang?), som fængsel og som frugtlager under DDR-regimentet. Blev også kaldt bananbunker.

Bygningen ligner et renæssancepalæ. Den er nu gennemrestaureret med Boros kolossale kunstsamling udstilling i 5 etager: store lysinstallationer og andet avanceret – bl.a. af Olafur Eliasson og Anselm Rheyle. Rummene er perfekte i deres monumentale enkelhed, så værkerne får lov at fylde det de fylder og gøre det de gør, hvad enten det er at svinge rundt, lyse op, ned og hen eller blot at være og minde om det materiale de er lavet af, som ofte ikke er det, det er ud til at være. Vi havde en meget stor oplevelse i efterårsferien 2011.

Boros-bunkeren i efterårssol

Allerøverst bor Borosfamilien med swimmingpool og terrasser med udsigt over Berlin i alle retninger.

Husk man skal bestille en Führung på internettet. Det koster 10 euro, og man glemmer ikke denne oplevelse lige med det første.

http://www.sammlung-boros.de/

linket her kan bruges.

Sachsenhausen

Sachsenhausen

I årevis har jeg vægret mig ved at tage ud til dette sted, selv om det ligger i S-Bahn-afstand fra Berlin. Men nu havde jeg besøg af en historielærer, som selvfølgelig ville set det.

Det var skræmmende – alene i kraft af al den kreativitet og arkitekttekniske ekspertise, der var anvendt – men også p.g.a. det enorme område, det dækkede.

Som altid kan man dog glæde sig over den også enorme tyske indsats for ‘ Truth and Reconciliation’. Overalt en grundighed og en detaljefylde, når det gælder beskrivelser af arbejdet og af de medicinske eksperimenter – og antallet af ofre!

Interiør!

Det samme oplevede vi, da vi igen dagen før dette besög var forbi Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev lagt. Et eksempel: det storhedsvanvid og den magtarrogance, der ligger i faktisk at have planlagt at udrydde ogsaa Storbritanniens jøder – nu var de jo talt op!

Nürnberg

Nürnberg

Når man har læst Bram Stokers: The Squaw, har man haft rig lejlighed til at fantasere om Nürnbergs borg og bymur. Historien er en rigtig “Gothic” fortælling med alle de victorianske forestillinger om “det andet”: middelalder, tyskhed, kvindelighed, fremmede folkeslag – her repræsenteret ved en amerikaner, der kan fortælle grumheder om kampe med indianere/en indianerkvinde, hvis baby de hvide har dræbt. På borgen er der et interessant torturinstrument The Iron Maiden (også en slags kvinde!), som kommer til at spille en rolle. Nedenfor borgmuren møder fortælleren – på bryllupsrejse med sin brud – og amerikaneren en moderkat med killing, og amerikaneren kaster en sten ud – med det formål at fremprovokere en reaktion hos de to katte, men “thud” siger det…..

Hvad var det med disse englændere (og ireren Stoker), der gjorde, at de skulle have selskab på bryllupsrejsen (ud over den yndige brud), opsøge torturkamre, absolut skulle opsøge det grumme gotiske i Nürnberg i stedet for den bayriske ynde, blomsterne, pølserne, øllet, varmen, kunsten???

Schöner Brunnen på torvet i Nürnberg:
Brønd på torvet i Nürnberg.
Pythagoras

Albrecht Dürer levede i Nürnberg. Han skabte de yndigste dyrebilleder, portrætter, blomster og menneskestudier, så renæssance-naturtro og levende, at det er en fornøjelse. Se hans hus. Se de ansigter han skabte. Der er personlighed og karakter, så man synes, man kan kende personerne. Og så var hans kone i øvrigt en ligeværdig partner i forretningen.

En kanin - efter Dürer - på pladsen foran hans hus

Men Nürnberg er også stedet for de store Parteitagearrangementer i nazitiden – og for Nürnbergprocesserne efter krigen. Vi besøgte både retsbygningen og de enorme Parteitagegelände, der både omfatter et kolossalt Colloseum-anlæg (bare større end Colloseum!) og det store stadion Zeppelin-marken med den tribune, hvorfra Hitler kunne skue ud over sit folk og tale manende til dem om deres rolle som Volk. Området ligger i smuk natur uden for byen og med jernbane “til døren”, så det må have været en smal sag at samle 100.000-vis af mennesker.

Og sådan så det ud, da amerikanerne erobrede det symbolsk tungt ladede sted. Billedet er fra Topographie des Terrors i Berlin:

Amerikanerne erobrer Parteitagegelände i Nürnberg
Olympia Stadion

Olympia Stadion

vi besøgte Olympia Stadion af  flere grunde: Det er vildt flot: fra klokketårnet har man en fantastisk udsigt over Berlin og yderområderne, og her fortælles historien om nogle af Hitlers allerstørste propaganda-stunts – både Olympiaden i 36 og mange andre kæmpestore parader på Maifeld foran de to spektakulære tårne og uden for det monumentale stadion. Den dag, vi var der, var der en større turnering i Leichtathletik.

Olympia Stadion, set fra klokketårnet

 Og her ses tydeligt den ’skjulte’ dagsorden for Olympiaden i 1936 (i kritisk lys)