Browsed by
Kategori: Mad og drikke

Terra Sarda i Pappelallee, Prenzlauerberg

Terra Sarda i Pappelallee, Prenzlauerberg

I vores hood har der nu i ca 1 1/2 år ligget en sardisk restaurant, der laver dejlig mad, taler italiensk og serverer sardisk vin til. Om sommeren kan man sidde ude – hvis man kan få et bord. Om vinteren sidder man inde i et hyggeligt lokale med dæmpet belysning.

Manouche, i Grimmstrasse i Kreuzberg

Manouche, i Grimmstrasse i Kreuzberg

Dejligt fransk creperie i kælder i Kreuzberg. Vi fik de skønneste Galettes med masser af frisk salat og Phifferlinge indeni. Der var hyggeligt, uformelt og møbleret med loppefund og gammelt ragelse. Der var sparet på inventaret, men ikke på servicen og kvaliteten af maden.

Der Fliegende Holländer (Potsdam)

Der Fliegende Holländer (Potsdam)

Når man alligevel er i Potsdam, skal man jo også se Holländische Viertel, og så kan man lige så godt nyde et godt måltid på Dem Fliegenden Holländer. Jeg er især vild med at komme der i aspargessæsonen, hvor man får et ordentligt vred hvide, aromatiske, veltilberedte asparges til fx en Schnitzel – eller allerbedst: til en fiskeret med 2 slags fisk. Til dessert kan man så tage min yndlingstyske dessert: varme hindbær med vanilleis og flødeskum – i øvrigt nem at kopiere derhjemme til gæstemad.

La Poulette i Knaackstrasse

La Poulette i Knaackstrasse

Lille hyggelig fransk restaurant lige midt i Kollwitz Platz-kvarteret. 3 retters lækker menu til frokost for 10 euro! Dyrere, men ikke dyrt, om aftenen. Det er super kvalitet og hyggeligt og behageligt. Husk kontanter. De tar ikke kort.

Schwerin

Schwerin

Schloss Schwerin må overvælde enhver, også selv om man har hørt slottet omtalt. Det ligner et eventyrslot. På stedet har der ligget et slot i mange hundrede år, men det nuværende er kun små 200  år gammelt og bygget i fransk Loiredalsstil, som det var populært også i andre lande i det 19. og sågar det 20. århundrede (jeg har fx for nylig set Biltmore House i North Carolina, som blev bygget omkring 1900, men også ligner noget fra Frankrig). Schloss Schwerin var barndomshjem for dronning Alexandrine, hvis farmor også hed Alexandrine – og dermed også barndomshjem for Kronprinsesse Cecilie, Alexandrines søster, som har givet navn til Cecilienhof i Potsdam, hvor Potsdam-konferencen fandt sted – se Potsdam!

Det forlyder, at Kong Frederik og Prins Knud, når de holdt ferier på Schloss Schwerin og blev lidt for vilde, blev straffet med ikke at få dessert. Se herunder, hvad byen Schwerin ellers kan byde på af søde sager! Sjældent har jeg set en by med så mange konditorier!

 

Orangeri med 'forgård'

 

 

 

 

 

 

 

 

Schweriner See set fra parken ned over den 'naturlige' grotte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

er det, som om selv træerne er kæmpestore?

 

hoffet lader sig se!

 

og så lovede jeg jo, at I skulle se kager 'som i Schwerin'....
Sejltur på flod og kanal

Sejltur på flod og kanal

Man kan sejle en lille tur fra Schlossbrücke: En time forbi Museumsinsel, Reichstag – ud til Schloss Bellevue og tilbage igen.

Men endnu bedre er det i godt vejr at tage en 3-timerstur fra Märkisches Museum ved Museumshafen – ud til Molecule Man i Osthafen, ind gennem Landwehrkanal, forbi Kreuzberg, Teknikmuseet ved Anhalter Bahnhof, Potsdamer Platz, Bauhaus Archiv – ud forbi Zoo, hvor man kan se lamaer og andre dyr fra båden – til Charlottenburger Tor og hele vejen rundt, så man får ‘den lille tur’ med i købet – resten af vejen tilbage forbi Museumsøen, Berliner Dom osv. – og til sidst op gennem sluserne ved Mühlendamm.

På denne tur kan man også få en dejlig frokost – sågar med asparges i sæsonen – jordbæris til dessert og al den vin, øl mv. man kan ønske sig til absolut rimelige priser.

 

Oberbaumbrücke med U-Bahn-tog, set fra turbåd

 

 

O2-World fra flodsiden

 

Mensch im Fahrt!

 

Berliner Weisse

Berliner Weisse

En speciel sommerdrik er Berliner Weisse. Det er en let øl serveret med farvestrålende Schuss – oftest af Himbeer eller – som her – Waldmeister

Spreewald

Spreewald

Spreewald ligger et par timers kørsel syd for Berlin i retning mod Dresden. Det er et landligt Venedig med tusindvis af kanaler og øer med små huse og gårde og haver og bittesmå marker. I gamle dage levede folk her af at dyrke agurker – heraf de kendte Spreewaldgurken – bl.a. kendt fra filmen Goodbye Lenin. Man tager en tur i en Spreewald-Kahn, hvor man bliver staget rundt af en rutineret ‘Kaptajn’, der også fortæller om landskab og fortid, mens man lige så stille glider afsted på vandet. Man sænker automatisk stemmen, når der sejles ud fra kajen, fordi der så at sige kun er naturlyde og kaptajnens rolige “speak” på turen. Man lægger til et sted, hvor der bydes på agurkesmagsprøver og kaffe og evt. en Schmalz – en fedtemad med salt. Et andet sted er der en restaurant og en souvenirbod, hvor folk over 50 kan mindes deres barndoms ture til Himmelbjerget, når man ser udvalget af souvenirs. I ‘havnen’ er der boder, hvor man kan købe syltede agurker, asier, græskar og rødkål + diverse superlækre sennepper – min favorit er Erdbeersenf!

Hvis man vil købe lidt stort ind og spare et par håndører, kan det betale sig at køre til fabrikken i den nærliggende landsby: Boblitz. Selve Kahnfahrt-seværdighedens centrum er ellers den lidt større by Lübbenau, som er rigtig hyggelig og idyllisk.

 

en enkelt Kahn lå med overfrakken på

 

man kan sejle med kano, kajak eller Kahn!

"joke": den gamle agurketønde kan bruges til at opbevare svigermor i!
Brecht

Brecht

Brecht var en af de store berlinere og sætter stadig sit præg på byen.

Man kan besøge hans og Helene Weigels hus i Chausseestrasse. Det er en oplevelse, at besøge værelserne, hvor de levede, skrev og arbejdede med skuespil og digtning. Bertolt fyldte huset med bøger og kinesiske tryk – og guiden fortæller, at han, da han levede også fyldte huset med cigarrøg. Dette ses kun indirekte ved antallet af askebægre; Brecht havde nemlig både adskillige arbejdspladser, hvor han kunne flytte rundt efter humør, lys og behov for nye arbejdsstillinger – og som sagt et askebæger ved hver eneste plads.

I kælderen kan man se Helene Weigels køkken, hvor hun ofte tilberedte østrigske egnsretter til skuespillerensemblet fra teatret ved Schiffbauerdamm lige i nærheden. Desuden kan man bese hendes soveværelse, hvor hun holdt hof omkring sengen eller så TV – noget af en sensation i datidens DDR – og man kan se  havestuen, hvor hun havde sin porcelænssamling og sine danske møbler.

Fra huset kan man kigge over på Dorotheenstädtischer Friedhof, hvor de to ligger begravet side om side og som ‘nabo’ til mange andre store tyskere.

I kælderen under forhuset ud til gaden kan man besøge Brechts Keller, hvor der serveres mad efter fru Weigels opskrifter. Kælderen er indrettet med teaterrekvisitter, miniscenografimodeller – og billeder fra Brechts og familiens liv.

Ved Schiffbauerdamm ligger som sagt Berlinerensemble, hvor Brechts stykker stadig spilles. Selv har jeg set Mutter Courage i foråret 2010, og i foråret 2011 var vi en gruppe fra vores tyskhold på VUC Roskilde, der så scener fra Furcht und Elend des dritten Reiches – en meget bevægende, foruroligende og absolut aktuelt relevant oplevelse!

Friluftskoncerter i Englishen Garten:

Friluftskoncerter i Englishen Garten:

Hver lørdag og søndag er der gratis koncerter i Den engelske have i Tiergarten. Under de høje træer på terrassen foran tehuset er der jazz og verdensmusik

(Desværre gælder dette ikke i sommeren 2011. Vi håber meget, det kommer igen)

 og der er boder med øl, vin og mad fra mange hjørner af verden.

mand, øl og vin

Folkelivet er afslappet og glad, og der er en ro og et leben (det kan godt lade sig gøre!). Folk er venlige og råhygger i nogle timer gående, stående, siddende, vuggende og med et listigt glas i hånden.

mad fra de varme lande
folk og fæ under træerne i Tiergarten.

 og på vej hjem kom vi forbi ham her:

Otto von Bismarck

Og denne:

Brandenburger Tor

På udvejen kørte vi for øvrigt forbi:

Reichstag i sommersol og med Schwarz-Rot-Gold-flag, der nu åbenbart godt må vises frem.