Browsed by
Kategori: Historie

Stasi og Hohenschönhausen

Stasi og Hohenschönhausen

Vi har alle hørt om, set film om og læst om Stasis rolle i DDR og omegn under den kolde krig. Det er gyseligt – bogstaveligt talt – at gå tæt på de fakta og de mange skæbner, der har været berørt og i mange tilfælde er blevet sjæleligt forkrøblet af mødet med Stasis systematiske, altødelæggende metoder.

I sommeren 2012 tog jeg mod til mig – efter mange tilløb – til at besøge det berygtede fængsel og forhørscenter Hohenschönhausen. I selskab med en hårdfør historielærer begav jeg mig afsted. Besøget foregår i en gruppe- Fürung med en guide, som har 1.håndskendskab til Stasi, idet de fleste af stedets guider selv har siddet i Hohenschönhausen eller lignende “faciliteter”. I vores tilfælde havde guiden Cliewe Juritza (se link) siddet i 4 ud af et stort antal fængsler (jeg husker ikke det præcise tal, men der var mange fordelt over hele DDR). Han havde imidlertid ikke siddet i Hohenschönhausen.

link til Gedänkstätte Hohenschönhausen:

http://en.stiftung-hsh.de/

Se også filmen De andres liv eller, hvis I kan få fat i den TV-serien Weissensee, som handler om en hel families tilknytning til, arbejde for og problemer med Stasi.

læs Knud og Vera om halvdanskeren Knud Wollenberger, der gennem en lang årrække gav oplysninger til Stasi om sin kone Veras politiske aktiviteter.

link til Cliewe Juritza, som også laver andre byvandringer/Stadtfürungen:

http://www.cliewe.de/

læs Cliewes bog: Als die Berliner Mauer noch kein Denkmal war.

Han blev arresteret som 18-årig i 1984, fordi han forsøgte at flygte – ikke under selve flugten, men fordi han afslørede sig selv ved at købe en enkeltbillet i stedet for en returbillet til grænsen i Ungarn. Senere blev han frikøbt af Vesttyskland.

Ved et besøg i Hohenschönhausen får man et indblik i, hvad menneskelig kreativitet kan misbruges til. Torturkamre, der fratager den indsatte fornemmelsen af tid og sted – fx i mørke runde gummiceller. Vandtortur, trusler, små scener, hvor forhørslederen giver en fange en kop af hendes yndlingste (hvorfra ved han, hvad hun bedst kan lide? – hvem har givet ham denne meget personlige oplysning?) – og så siger han: “du kan roligt drikke den. I dag er der ikke noget i”. Fængselsceller, hvor du kan blive anbragt sammen med fanger, der allerede har siddet i mange måneder, og måske allerede er helt nedbrudt. Du kan sidde sammen med Stasis egne spioner, der lader som om de vil hjælpe dig. Osv. osv.

Man bliver dybt beklemt.

I 2013 er et nyt museum åbnet. Man skal unde sig selv at få en Führung, som næsten altid forestås af en person, der selv har været i Untersuchungshaft, enten her eller i et fuldstændig tilsvarende rædselshus et andet sted i DDR.

Museet har systematiseret de forskellige elementer i undertrykkelsen og nedbrydelsen af mennesker, der på en eller anden måde – og nogle gange for latterlige småting efter en nutidspersons mening – har gjort sig bemærket som utilpasset eller subversiv. Hr Neubert, som viste os rundt i oktober 2013 var et temmelig upolitisk menneske, der tilfældigvis var ung i 60’erne og gerne selv ville bestemme over sigt liv.

 

 

Schwerin

Schwerin

Schloss Schwerin må overvælde enhver, også selv om man har hørt slottet omtalt. Det ligner et eventyrslot. På stedet har der ligget et slot i mange hundrede år, men det nuværende er kun små 200  år gammelt og bygget i fransk Loiredalsstil, som det var populært også i andre lande i det 19. og sågar det 20. århundrede (jeg har fx for nylig set Biltmore House i North Carolina, som blev bygget omkring 1900, men også ligner noget fra Frankrig). Schloss Schwerin var barndomshjem for dronning Alexandrine, hvis farmor også hed Alexandrine – og dermed også barndomshjem for Kronprinsesse Cecilie, Alexandrines søster, som har givet navn til Cecilienhof i Potsdam, hvor Potsdam-konferencen fandt sted – se Potsdam!

Det forlyder, at Kong Frederik og Prins Knud, når de holdt ferier på Schloss Schwerin og blev lidt for vilde, blev straffet med ikke at få dessert. Se herunder, hvad byen Schwerin ellers kan byde på af søde sager! Sjældent har jeg set en by med så mange konditorier!

 

Orangeri med 'forgård'

 

 

 

 

 

 

 

 

Schweriner See set fra parken ned over den 'naturlige' grotte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

er det, som om selv træerne er kæmpestore?

 

hoffet lader sig se!

 

og så lovede jeg jo, at I skulle se kager 'som i Schwerin'....
Tränenpalast

Tränenpalast

I efteråret 2011 åbnede en udstilling: Grenzerfahrungen på Bahnhof Friederichsstrasse. Udstillingen viser detaljer og fakta om, hvordan det var at passere grænsen mellem Øst- og Vesttyskland under delingen. Man ser, hvordan man sluses igennem paskontrollen og bliver kontrolleret, tjekket, set an og overvåget, nærmest fra alle tænkelige vinkler – og både papirer, bagage og person blev underlagt granskning,  tjek og intimidering. Det forlyder, at omkring 200 mennesker døde her – alene af følger af den stress og den nervebelastning det var – de blev altså ikke skudt!

Nogle af de besøgende havde selv passeret grænsen. Ën havde fx – efter at være flygtet med sine forældre i 1958 – sammen med sin mor besøgt familien i øst med alt hvad der fulgte af Kold-krigs-behandling på stationen. Faderen afstod helt fra at søge om indrejse – han kunne ikke klare presset.

Stedet virker meget nærværende: tingene, rummene, kontrolsluserne står som de stod – man er på ‘the very spot’ – så det virker stærkt – og som en nødvendig udstilling.

Tränenpalast, som det ser ud i 2011
Humboldt-box på Unter den Linden

Humboldt-box på Unter den Linden

I sommeren 2011 åbnede Humboldt-boxen paa Unter den Linden. Boksen rummer informationer om planerne for genopførelsen af Stadtsschloss Berlin paa den nu ryddede Schlossplass. Det er jo i sig selv et vanvittigt projekt – tænk at gribe ca 100 år tilbage – så at sige bagom DDR-historien med Palast der Republik – og bygge et Kaiser-slot i et land, der har været republik i 100 år.

Samtidig maa man sige, at der er mange gode planer for anvendelsen af bygningerne – der er mange gode arbejdspladser i det – og paa det superkorte og personligt nydende plan: det er fantastisk at se byen fra denne udkigspost LIGE I MIDTEN! Man staar bogstavelig talt og kigger ned i udgravningerne – man er i øjenhøjde med Domkirken og ser ned paa Altes Museum!

Det er saftsuseme flot. Jeg fik en Eiskaffee, mens jeg nød vejret og udsigten. Wow!

Desuden har man benyttet lejligheden til at få verden indenfor med udstillinger – vistnok lånt paa det etnografiske museum – og – apropos at stedet skal hedde Humboldt-Forum – en Humboldt-lounge med bøger og film om Wilhelm og Alexander, de to brødre, der burde have opfundet Almen Studieforberedelse i den danske gymnasieskole – for de var jo netop saa ‘interdisciplinäre’ som man kan blive.

En meget detaljeret model af slottet, som det skal se ud efter genopbygningen
Sådan så byen ud, før verden gik af lave. Man aner slottet bag Berliner Dom

Apropos Humboldt: så læs Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden, som fortæller levende og spændende om Alexander Humboldts store rejse til Sydamerika.

Sachsenhausen

Sachsenhausen

I årevis har jeg vægret mig ved at tage ud til dette sted, selv om det ligger i S-Bahn-afstand fra Berlin. Men nu havde jeg besøg af en historielærer, som selvfølgelig ville set det.

Det var skræmmende – alene i kraft af al den kreativitet og arkitekttekniske ekspertise, der var anvendt – men også p.g.a. det enorme område, det dækkede.

Som altid kan man dog glæde sig over den også enorme tyske indsats for ‘ Truth and Reconciliation’. Overalt en grundighed og en detaljefylde, når det gælder beskrivelser af arbejdet og af de medicinske eksperimenter – og antallet af ofre!

Interiør!

Det samme oplevede vi, da vi igen dagen før dette besög var forbi Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev lagt. Et eksempel: det storhedsvanvid og den magtarrogance, der ligger i faktisk at have planlagt at udrydde ogsaa Storbritanniens jøder – nu var de jo talt op!

Gleis 17

Gleis 17

Fra Grunewald S-Bahnstation blev mellem 1941-45 mange tusind jøder deporteret til Theresienstadt, Bergen-Belsen, Auschwitz,  Sachsenhausen m.v. På stationen – som i parentes bemærket er smuk og ligger smukt i et meget velstående område – villaerne er slotsstore – har Deutsche Bahn oprettet et mindesmærke i form af det spor – Gleis 17 – som deportationerne foregik fra. Sporet ligger nu ubrugt hen, men man kan komme ind på det via den almindelige banegårds-fordelingstunnel. Perronen er inddelt i felter, hvorpå er skrevet dato og antal borttransporterede på den pågældende dag – alt mellem 1300 og en halv snes stykker.

Grunewald S-Bahn-station
En dags transport fra Gleis 17
Mur med antydninger af personer, der ikke er der. af den polske billedhugger Karol Broniatowski.

I oktober 2011 blev de frygtelige begivenheder mindet med taler af bl.a. Regierende Bürgermeister Klaus Wowereit og med deltagelse af Inge Deutschkron – kendt jødisk forfatter, der overlevede krigen i Berlin, bl.a. med hjælp fra lederen af blindeværkstedet i Rosenthalerstrasse. Inge Deutschkron har skrevet bøger og artikler om, hvordan det var at skifte opholdssted og hele tiden være på vagt, selv om venlige mennesker hjalp med at skjule hende og hendes mor, og de også havde beskræftigelse på værkstedet. Blandt andet har hun skrevet: Ich trug den Gelben Stern.

Ved mindehøjtideligheden på Gleis 17 blev der lagt hvide roser.

Schloss Schönhausen, Pankow

Schloss Schönhausen, Pankow

Vi cyklede ad Mauerweg fra Prenzlauerberg til Pankow. Langs cykelstien kunne vi nyde den landlige atmosfære med masser af Kleingärtenanlage – kolonihaver – og nogle af de mange kirsebærtræer, som Japan har foræret Berlin som et fredssymbol. De er plantet langs den nu forsvundne  Berlinmurs forløb. Vi har endnu til gode at se dem i blomst ved forårstid. På vej til Slottet Schönhausen kom vi forbi et monumentalt sovjettisk krigsmindesmærke – ikke så voldsomt i dimensionerne som det i Treptower Park – men alligevel ganske imponerende.

Trauende Mutter Heimat

Slottet Schönhausen er nyrestaureret og endnu ikke særlig velbesøgt, så der er fredeligt, smukt og uspoleret. Trafikken omkring slottet er lokal cykel- og gåbentrafik. En rigtig oase.

Scloss Schönhausen

Slottet blev bygget i 1600-tallet, men har især 2 vigtige perioder i sin historie: Dronning Elisabeth Christine – Friederich des Grosses dronning – brugte det som sommerslot, og – nok mere aktuelt interessant: det blev brugt til repræsentation i DDR-tiden. Det var her prominente gæster blev modtaget og indkvarteret ved statsbesøg. Ulbricht havde et kontor, man kan se rekonstruktionen af. Gæsteværelser besøgt af Dronning Beatrix fra Holland ( med lilla badeværelsesfliser!) og Gadaffi, Kim il Sung og andre af DDR’s venner fik vi også lov at se.

Lige uden for slotsparken cyklede vi rundt i Majakowskijring, hvor den gamle DDR-centralkommité boede indtil de i 70’erne besluttede, at stedet var lidt for tæt på almindelige mennesker – skønt det absolut er et mondænt sted med imponerende villaer – og flyttede ud til Wandlitz, hvor de vist også skaffede sig yderligere beskyttelse ved hjælp af bunkere og andet “specialudstyr”.

I Majakowskijring fandt vi et yndigt traktørsted og spiste frokost i haven.

Majakowskij Gasthaus
Bamberg

Bamberg

I sommeren 2010 tog vi en længere udflugt – helt til Bayern: Bayreuth, Nürnberg og Bamberg. Det er en tilsnigelse, at skrive om disse steder i en Berlin-blog, men de slipper ind, dels fordi de var så smukke og spændende, og dels fordi  elementer af deres historie (når måske undtages Bayreuth) er så knyttet til Berlin, at jeg ikke kan lade være med at skrive om dem.

Vi tog til Bamberg, fordi vi vidste, at Grev Stauffenberg altid og især i sin sidste tid længtes “hjem til Bamberg”. Vi vidste ikke, at byen er et eventyr i sig selv. Den er selvfølgelig – som mange tyske byer – en del af Unescos Welterbe – og den er billedskøn med gotiske kirker, rokokohuseblomster og vand over det hele. Mange byer kalder sig Nordens Venedig, men ikke mange byer har faktisk rigtige gondoler, man kan sejle i.

Man kan google Schützenstrasse i Bamberg og læse om familien Stauffenbergs liv her. Men helt tilbage til 1600-tallet var der en Fürstbischof Stauffenberg, som residerede ved domkirken – og i øvrigt byggede det smukke slot Seehof lige uden for byen.

En kultiveret by. Også Hegel har haft ophold her.

 

 

Jeg tror sågar, Gud har sendt en repræsentant til at velsigne øllet.

 

Domkirken har både romanske og gotiske træk.

inde i domkirken kan man blandt andet se den berømte Domreiter – en rytterstatue af kong Stephan af Ungarn. Efter sigende den ældste rytterstatue i Europa i fuld størrelse siden antikken.

Bamberg ligner de der puslespilsbilleder, man tror er løgn, af yndige tyske byer, der må være iscenesat og retoucheret for at give et totalbillede – der nærmer sig en kliché – af yndighed og blomstrende idyl og historie.

Nürnberg

Nürnberg

Når man har læst Bram Stokers: The Squaw, har man haft rig lejlighed til at fantasere om Nürnbergs borg og bymur. Historien er en rigtig “Gothic” fortælling med alle de victorianske forestillinger om “det andet”: middelalder, tyskhed, kvindelighed, fremmede folkeslag – her repræsenteret ved en amerikaner, der kan fortælle grumheder om kampe med indianere/en indianerkvinde, hvis baby de hvide har dræbt. På borgen er der et interessant torturinstrument The Iron Maiden (også en slags kvinde!), som kommer til at spille en rolle. Nedenfor borgmuren møder fortælleren – på bryllupsrejse med sin brud – og amerikaneren en moderkat med killing, og amerikaneren kaster en sten ud – med det formål at fremprovokere en reaktion hos de to katte, men “thud” siger det…..

Hvad var det med disse englændere (og ireren Stoker), der gjorde, at de skulle have selskab på bryllupsrejsen (ud over den yndige brud), opsøge torturkamre, absolut skulle opsøge det grumme gotiske i Nürnberg i stedet for den bayriske ynde, blomsterne, pølserne, øllet, varmen, kunsten???

Schöner Brunnen på torvet i Nürnberg:
Brønd på torvet i Nürnberg.
Pythagoras

Albrecht Dürer levede i Nürnberg. Han skabte de yndigste dyrebilleder, portrætter, blomster og menneskestudier, så renæssance-naturtro og levende, at det er en fornøjelse. Se hans hus. Se de ansigter han skabte. Der er personlighed og karakter, så man synes, man kan kende personerne. Og så var hans kone i øvrigt en ligeværdig partner i forretningen.

En kanin - efter Dürer - på pladsen foran hans hus

Men Nürnberg er også stedet for de store Parteitagearrangementer i nazitiden – og for Nürnbergprocesserne efter krigen. Vi besøgte både retsbygningen og de enorme Parteitagegelände, der både omfatter et kolossalt Colloseum-anlæg (bare større end Colloseum!) og det store stadion Zeppelin-marken med den tribune, hvorfra Hitler kunne skue ud over sit folk og tale manende til dem om deres rolle som Volk. Området ligger i smuk natur uden for byen og med jernbane “til døren”, så det må have været en smal sag at samle 100.000-vis af mennesker.

Og sådan så det ud, da amerikanerne erobrede det symbolsk tungt ladede sted. Billedet er fra Topographie des Terrors i Berlin:

Amerikanerne erobrer Parteitagegelände i Nürnberg
Deutscher Dom

Deutscher Dom

I Deutscher Dom kan man få det tyske og det europæiske demokratis historie fortalt i hele bygningen. En smuk og lærerig udstilling. For studerende og skoleelever er der fornemme materialer gratis til rådighed. Smukke bøger med fine illustrationer. Personalet spotter en studerende på lang afstand og er venligt opsøgende med tilbud om værker til reolen. Man får respekt for respekten for demokratiet!