Browsed by
Forfatter: Gitte

Terra Sarda i Pappelallee, Prenzlauerberg

Terra Sarda i Pappelallee, Prenzlauerberg

I vores hood har der nu i ca 1 1/2 år ligget en sardisk restaurant, der laver dejlig mad, taler italiensk og serverer sardisk vin til. Om sommeren kan man sidde ude – hvis man kan få et bord. Om vinteren sidder man inde i et hyggeligt lokale med dæmpet belysning.

Manouche, i Grimmstrasse i Kreuzberg

Manouche, i Grimmstrasse i Kreuzberg

Dejligt fransk creperie i kælder i Kreuzberg. Vi fik de skønneste Galettes med masser af frisk salat og Phifferlinge indeni. Der var hyggeligt, uformelt og møbleret med loppefund og gammelt ragelse. Der var sparet på inventaret, men ikke på servicen og kvaliteten af maden.

Der Fliegende Holländer (Potsdam)

Der Fliegende Holländer (Potsdam)

Når man alligevel er i Potsdam, skal man jo også se Holländische Viertel, og så kan man lige så godt nyde et godt måltid på Dem Fliegenden Holländer. Jeg er især vild med at komme der i aspargessæsonen, hvor man får et ordentligt vred hvide, aromatiske, veltilberedte asparges til fx en Schnitzel – eller allerbedst: til en fiskeret med 2 slags fisk. Til dessert kan man så tage min yndlingstyske dessert: varme hindbær med vanilleis og flødeskum – i øvrigt nem at kopiere derhjemme til gæstemad.

La Poulette i Knaackstrasse

La Poulette i Knaackstrasse

Lille hyggelig fransk restaurant lige midt i Kollwitz Platz-kvarteret. 3 retters lækker menu til frokost for 10 euro! Dyrere, men ikke dyrt, om aftenen. Det er super kvalitet og hyggeligt og behageligt. Husk kontanter. De tar ikke kort.

Skulptur for jødiske børn, som blev skaffet ud af Berlin under krigen.

Skulptur for jødiske børn, som blev skaffet ud af Berlin under krigen.

I Friederichsstrasse – tæt på stationen og tæt på Tränenpalast – kan man se en fin lille skulpturgruppe med børn, der er på vej ud af landet med tog. Kunstneren er den tysk-amerikanske kunstner Frank Meisler, som iflg Peter Tudvad i Vide Verdens Berlinudgave selv var et af de ca 10.000 børn, der blev reddet på denne måde. En lignende skulptur findes på Liverpool Street Station i London, hvor børnene ankom.

Züge in das Leben

Züge in den Tod

1938-1945

Trains to Life

Trains to Death

 

Hvordan får man fat i et skateboard i Østberlin i 70’erne?

Hvordan får man fat i et skateboard i Østberlin i 70’erne?

Da Cliewe var 12-13 år ser han et program i tv, hvor amerikanske unge løber på skateboard. Han bliver straks begejstret og vil have fat i sådan et. Da man naturligvis ikke kan købe et skateboard i en butik i Østberlin, får han den idé at kontakte den amerikanske ambassade på Unter den Linden. Måske vil de i det mindste give ham en plakat med billede af en skateboarder? Desværre får han ikke held med missionen – han får hverken skateboard eller plakat – men NB: på den tid kan man gå lige ind fra gaden! Da han kommer ud, bliver han straks antastet af en uniformeret østtysk vagt, som vil vide, hvad han har lavet hos fjenden. Han får lov at gå, men næste dag bliver han i skolen i Greifenhagener Strasse spurgt af læreren og bedt om at forklare i klassen, hvad han kan have haft til hensigt med sit besøg hos den imperialistiske klassefjende. Senere får han mulighed for at købe et skateboard i Stettin i Polen, hvor man åbenbart kan købe mange spændende vestprodukter, som fx læderjakker, fodboldmerchandise fra vesttyske klubber. Disse var attraktive, selv om man slet ikke var fan af den pågældende klub!

Stasi og Hohenschönhausen

Stasi og Hohenschönhausen

Vi har alle hørt om, set film om og læst om Stasis rolle i DDR og omegn under den kolde krig. Det er gyseligt – bogstaveligt talt – at gå tæt på de fakta og de mange skæbner, der har været berørt og i mange tilfælde er blevet sjæleligt forkrøblet af mødet med Stasis systematiske, altødelæggende metoder.

I sommeren 2012 tog jeg mod til mig – efter mange tilløb – til at besøge det berygtede fængsel og forhørscenter Hohenschönhausen. I selskab med en hårdfør historielærer begav jeg mig afsted. Besøget foregår i en gruppe- Fürung med en guide, som har 1.håndskendskab til Stasi, idet de fleste af stedets guider selv har siddet i Hohenschönhausen eller lignende “faciliteter”. I vores tilfælde havde guiden Cliewe Juritza (se link) siddet i 4 ud af et stort antal fængsler (jeg husker ikke det præcise tal, men der var mange fordelt over hele DDR). Han havde imidlertid ikke siddet i Hohenschönhausen.

link til Gedänkstätte Hohenschönhausen:

http://en.stiftung-hsh.de/

Se også filmen De andres liv eller, hvis I kan få fat i den TV-serien Weissensee, som handler om en hel families tilknytning til, arbejde for og problemer med Stasi.

læs Knud og Vera om halvdanskeren Knud Wollenberger, der gennem en lang årrække gav oplysninger til Stasi om sin kone Veras politiske aktiviteter.

link til Cliewe Juritza, som også laver andre byvandringer/Stadtfürungen:

http://www.cliewe.de/

læs Cliewes bog: Als die Berliner Mauer noch kein Denkmal war.

Han blev arresteret som 18-årig i 1984, fordi han forsøgte at flygte – ikke under selve flugten, men fordi han afslørede sig selv ved at købe en enkeltbillet i stedet for en returbillet til grænsen i Ungarn. Senere blev han frikøbt af Vesttyskland.

Ved et besøg i Hohenschönhausen får man et indblik i, hvad menneskelig kreativitet kan misbruges til. Torturkamre, der fratager den indsatte fornemmelsen af tid og sted – fx i mørke runde gummiceller. Vandtortur, trusler, små scener, hvor forhørslederen giver en fange en kop af hendes yndlingste (hvorfra ved han, hvad hun bedst kan lide? – hvem har givet ham denne meget personlige oplysning?) – og så siger han: “du kan roligt drikke den. I dag er der ikke noget i”. Fængselsceller, hvor du kan blive anbragt sammen med fanger, der allerede har siddet i mange måneder, og måske allerede er helt nedbrudt. Du kan sidde sammen med Stasis egne spioner, der lader som om de vil hjælpe dig. Osv. osv.

Man bliver dybt beklemt.

I 2013 er et nyt museum åbnet. Man skal unde sig selv at få en Führung, som næsten altid forestås af en person, der selv har været i Untersuchungshaft, enten her eller i et fuldstændig tilsvarende rædselshus et andet sted i DDR.

Museet har systematiseret de forskellige elementer i undertrykkelsen og nedbrydelsen af mennesker, der på en eller anden måde – og nogle gange for latterlige småting efter en nutidspersons mening – har gjort sig bemærket som utilpasset eller subversiv. Hr Neubert, som viste os rundt i oktober 2013 var et temmelig upolitisk menneske, der tilfældigvis var ung i 60’erne og gerne selv ville bestemme over sigt liv.

 

 

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Schloss Charlottenburg i Vestbydelen Charlottenburg er smukt og absolut et besøg værd – både for parken, for slottet – og indimellem gives der Candlelight Dinners med barok-/rokokomusik og ikke mindst for de to små men meget interessante museer lige overfor i Schlossstrasse:

Berggrüen: en vidunderlig samling af  det tidlige 20.århundredes ekspressionister: Klee, Kandinski, Picasso, Matisse osv. Også en del plakatkunst. Berggrüen var en rig jødisk samler, som udvandrede til USA, men som gav sin kunst tilbage til Berlin.

(p.t. lukket – åbner i udvidet udgave sidst i 2012)

Bröhan: Det fineste Jugendstil-museum med alle kunstarter (og brugskunst) under et tag: møbler, sølvvarer, glas, bogillustrationer, porcelæn, lamper og billedkunst. Ikke alle ting er lige kønne for et moderne øje, men alle er interessante for deres tidsbillede – og mange af tingene er smukke. Også lidt dank: kongeligt porcelæn (Dahl Jensen) og Georg Jensen-sølv.

Charlottenburg fra parken

I Friederich den Store-året 2012 er der en flot udstilling af Hohenzollernes sølv, kronjuveler, porcelæn og andre kostbarheder i Neue Flügel. Blandt andet kan man se en prøveopdækning med et sæt sølv, som blev lavet til den sidste kronprinsesse Cecilie (se Cecilienhof). Sættet bestod af 2600 dele, deriblandt store elefanter med meterhøje obelisker på ryggen – hvem kan dække bord uden? Der var stort set en stor sølvfigur til hver kuvert + det store til midten af bordet og så selvfølgelig lidt bestik også – det er dog bare en detalje.

Der er også nogle private gemakker fra Friederichs tid. Han forsøgte at efterligne Sans Souci, som jo absolut var hans foretrukne hood. Så vidt jeg har forstået var Sophie Charlotte, som slottet er navngivet efter, Friederichs farmor.

 

Man må ikke fotografere på Bröhan, men jeg kom til at tage et enkelt billede af dette Orivit-fad.

 

Man kan spise frokost foran slottet. Dejligt men dyrt – og i foråret 2012 måtte vi beholde overtøjet på og hente hver en knæplaid.

vi venter på vores asparges. Hvis I ikke ved, hvordan store tyske hvide asparges ser ud, skal I få et billede til næste år.
Loppemarkeder

Loppemarkeder

Vi går ofte på loppemarked.

Gode steder:

Boxhagener Platz (lidt dyrt – for mange danskere, der er villige til at betale høje priser – fx for Bauhauslamper o.l.)

Ostbahnhof

Arkona Platz

Ferbelliner Platz

Strasse des 17. Junis (Tiergarten)

evt. Mauer Park men helst uden for sæsonen – man vælter i danskere om sommeren – og stadeholderne kræver efterhånden høje priser – også for ragelse. Men hyggeligt – og sjove smykker o.l. kan man stadig finde.

stående frokost på Boxhagener Platz. Typisk loppe-menu: Currywurst og Rotkäppchen