Browsed by
Kategori: kunst og design

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Schloss Charlottenburg i Vestbydelen Charlottenburg er smukt og absolut et besøg værd – både for parken, for slottet – og indimellem gives der Candlelight Dinners med barok-/rokokomusik og ikke mindst for de to små men meget interessante museer lige overfor i Schlossstrasse:

Berggrüen: en vidunderlig samling af  det tidlige 20.århundredes ekspressionister: Klee, Kandinski, Picasso, Matisse osv. Også en del plakatkunst. Berggrüen var en rig jødisk samler, som udvandrede til USA, men som gav sin kunst tilbage til Berlin.

(p.t. lukket – åbner i udvidet udgave sidst i 2012)

Bröhan: Det fineste Jugendstil-museum med alle kunstarter (og brugskunst) under et tag: møbler, sølvvarer, glas, bogillustrationer, porcelæn, lamper og billedkunst. Ikke alle ting er lige kønne for et moderne øje, men alle er interessante for deres tidsbillede – og mange af tingene er smukke. Også lidt dank: kongeligt porcelæn (Dahl Jensen) og Georg Jensen-sølv.

Charlottenburg fra parken

I Friederich den Store-året 2012 er der en flot udstilling af Hohenzollernes sølv, kronjuveler, porcelæn og andre kostbarheder i Neue Flügel. Blandt andet kan man se en prøveopdækning med et sæt sølv, som blev lavet til den sidste kronprinsesse Cecilie (se Cecilienhof). Sættet bestod af 2600 dele, deriblandt store elefanter med meterhøje obelisker på ryggen – hvem kan dække bord uden? Der var stort set en stor sølvfigur til hver kuvert + det store til midten af bordet og så selvfølgelig lidt bestik også – det er dog bare en detalje.

Der er også nogle private gemakker fra Friederichs tid. Han forsøgte at efterligne Sans Souci, som jo absolut var hans foretrukne hood. Så vidt jeg har forstået var Sophie Charlotte, som slottet er navngivet efter, Friederichs farmor.

 

Man må ikke fotografere på Bröhan, men jeg kom til at tage et enkelt billede af dette Orivit-fad.

 

Man kan spise frokost foran slottet. Dejligt men dyrt – og i foråret 2012 måtte vi beholde overtøjet på og hente hver en knæplaid.

vi venter på vores asparges. Hvis I ikke ved, hvordan store tyske hvide asparges ser ud, skal I få et billede til næste år.
Sammlung Boros

Sammlung Boros

I Reinhardtstrasse – sidegade til Friederichsstrasse lige over for Friederichsstadt Palast – ligger et fantastisk galleri for moderne kunst. Boros har købt en højbunker, som har en historie som bunker for Bundesbahn-ansatte under krigen (det hed måske Reichsbahn den gang?), som fængsel og som frugtlager under DDR-regimentet. Blev også kaldt bananbunker.

Bygningen ligner et renæssancepalæ. Den er nu gennemrestaureret med Boros kolossale kunstsamling udstilling i 5 etager: store lysinstallationer og andet avanceret – bl.a. af Olafur Eliasson og Anselm Rheyle. Rummene er perfekte i deres monumentale enkelhed, så værkerne får lov at fylde det de fylder og gøre det de gør, hvad enten det er at svinge rundt, lyse op, ned og hen eller blot at være og minde om det materiale de er lavet af, som ofte ikke er det, det er ud til at være. Vi havde en meget stor oplevelse i efterårsferien 2011.

Boros-bunkeren i efterårssol

Allerøverst bor Borosfamilien med swimmingpool og terrasser med udsigt over Berlin i alle retninger.

Husk man skal bestille en Führung på internettet. Det koster 10 euro, og man glemmer ikke denne oplevelse lige med det første.

http://www.sammlung-boros.de/

linket her kan bruges.

Humboldt-box på Unter den Linden

Humboldt-box på Unter den Linden

I sommeren 2011 åbnede Humboldt-boxen paa Unter den Linden. Boksen rummer informationer om planerne for genopførelsen af Stadtsschloss Berlin paa den nu ryddede Schlossplass. Det er jo i sig selv et vanvittigt projekt – tænk at gribe ca 100 år tilbage – så at sige bagom DDR-historien med Palast der Republik – og bygge et Kaiser-slot i et land, der har været republik i 100 år.

Samtidig maa man sige, at der er mange gode planer for anvendelsen af bygningerne – der er mange gode arbejdspladser i det – og paa det superkorte og personligt nydende plan: det er fantastisk at se byen fra denne udkigspost LIGE I MIDTEN! Man staar bogstavelig talt og kigger ned i udgravningerne – man er i øjenhøjde med Domkirken og ser ned paa Altes Museum!

Det er saftsuseme flot. Jeg fik en Eiskaffee, mens jeg nød vejret og udsigten. Wow!

Desuden har man benyttet lejligheden til at få verden indenfor med udstillinger – vistnok lånt paa det etnografiske museum – og – apropos at stedet skal hedde Humboldt-Forum – en Humboldt-lounge med bøger og film om Wilhelm og Alexander, de to brødre, der burde have opfundet Almen Studieforberedelse i den danske gymnasieskole – for de var jo netop saa ‘interdisciplinäre’ som man kan blive.

En meget detaljeret model af slottet, som det skal se ud efter genopbygningen
Sådan så byen ud, før verden gik af lave. Man aner slottet bag Berliner Dom

Apropos Humboldt: så læs Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden, som fortæller levende og spændende om Alexander Humboldts store rejse til Sydamerika.

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

I foråret 2011 har jeg opdaget et udstillingssted, jeg ikke har kendt før: Stiftung Brandenburger Tor ligger på Pariser Platz, lige til høre for Brandenburger Tor, når man kommer fra Unter den Linden. Det ligger, hvor familien Liebermanns byhus lå før krigen. Lige nu – dvs forår 2011 er der en dejlig udstilling med ‘Max Liebermanns Gegner’, nogle af de ekspressionistiske kunstnere der gjorde oprør mod at blive afvist på udstillinger af Berliner Sezessionen, som var blevet stiftet af Liebermann og andre, der havde forladt Akademiet efter selv at være blevet diskrimineret.

apropos Liebermann: se hans sommerhus og have i Wannsee, se hans og hustruens grav på Jüdischer Friedhof på Schönhauser Allee og hør flg. citat af ham, da han fra huset ved Pariser Platz så SA’erne marchere i Berlins gader: “Ich kann gar nicht so viel essen, wie ich kotzen möchte” (fra Jakob Hein: Gebrauchsanweisung für Berlin)

De lokale parker og pladser.

De lokale parker og pladser.

I vores nabolag er der en del historiske mindesmærker – nogle af Preusserhistorisk karakter (ikke så mange), nogle af de utallige undskyldninger og påmindelser om det 3. riges forbrydelser, og ret mange til minde om kommunistiske helte og deres kampe.

Ernst Thälmann med knyttet næve i Thälmann Park ved Greifswalderstrasse.

Thälmann er også blevet kaldt Lehmann, dels fordi han i mindesmærker ligner Lenin, og dels fordi Lehmann er et almindeligt navn i Berlin, og han således repræsenterer ‘berlineren’.

Lidt længere ude ad Storkowerstrasse finder man Einstein Park. Så man kan også vise respekt for de store videnskabsmænd.

Einstein som ung, naiv, undrende og åben, og som gammel og klog.
en sekskantet pavillon med firkantede steler og overliggere, en åbning og nogle afskårne steler. Vist noget en fysiker skal kunne forstå?

Her var vi nok ude i rabarberdelen af Friederichshain. Der var masser af graffiti (som mange steder i Berlin), ungerne legede uden opsyn, og mens vi beundrede kunstværkerne, var der en knægt, der slog en anden knægt med en stor kæp i ryggen. Det var lidt ud over, hvad vi har set på Prenzlbergs “pæne” legepladser. Måske var det tilfældigt.

(under kategorien: Noget at læse har jeg nævnt bogen Kunstspaziergänge…. Her er der forklaringer og beskrivelser af kunstværkerne)

Die Brücke

Die Brücke

Lille fint museum i Dahlem med skønne billeder af de store tyske ekspressionister: Kirchner,  Schmidt-Rottluff, Nolde, Heckel, Otto Müller, Bleyl. Kan varmt anbefales, selv om det ligger lidt afsides. Til gengæld får man også et indtryk af den amerikanske del af Vest-Berlin, hvilket er en anden verden, når man komme fra Øst-Berlin, selv i dag.

Wannsee

Wannsee

Grosser Wannsee er et naturskønt område sydvest for Berlin. Man kan bade i Strandbad Wannsee, og man kan sejle på den smukke store sø. Men der er også kultur i Wannsee:

fx kan man se maleren Max Liebermanns restaurerede sommervilla. Huset har 100-årsjubilæum i 2010, og i den anledning er der en fin jubilæumsudstilling i huset. Udstillingen omfatter bl.a. billeder af andre sommervillaer, idet der var en tibage til, eller ud-i naturen-trend – ikke mindst blandt kunstnere – i begyndelsen af det 20. århundrede. Haven er også smuk – fyldt med sommerblomster, stauder og spiselige urter. Og så har man også restaureret den smukke “Birkenweg” fra villaen ned mod søen.

Villaen set fra søsiden.

En overdådighed af blomster - alle farver!

Familien Liebermanns historie er trist og mærket af historien. Maleren selv var så heldig at dø i 1935, inden hans liv faldt fra hinanden, som det skete for hustruen, da hun mistede alt under nazisterne og endte med at tage sit eget liv kort tid før hun ellers ville være blevet deporteret. Inden da var hun frataget sine midler. Familien havde ellers været både velstående og indflydelsesrig før nazisternes magtovertagelse. Havde således en bolig lige ved siden af Brandenburger Tor – hvilken vel må siges at være en fornem adresse.

Familiens historie er trist, men man kan ikke besøge villaen og haven uden at blive i rigtig godt humør. Der er smukt som i en paradisisk sommerdrøm. Vi spiste en dejlig frokost på terrassen med udsigt over haven med græsplæne, fine, blomstrende bede, Birkenweg og sø for enden af grunden.

Birkenweg.

Få skridt fra Liebermanns sommervilla i Wannsee kan man se Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev udformet. Huset er nu et dokumentationscenter, der leverer pædagogisk materiale med det erklærede mål at bidrage til at forhindre gentagelser af folkemord og forfølgelser.

Haus der Wannsee Konferenz

og endnu få skridt herfra – ja, der sidder såmænd en kopi af Bissens Istedløve – eller Flensburgerlöwe, som den hedder her.

Løve, tamkat, Biedermeierdyr??
Nürnberg

Nürnberg

Når man har læst Bram Stokers: The Squaw, har man haft rig lejlighed til at fantasere om Nürnbergs borg og bymur. Historien er en rigtig “Gothic” fortælling med alle de victorianske forestillinger om “det andet”: middelalder, tyskhed, kvindelighed, fremmede folkeslag – her repræsenteret ved en amerikaner, der kan fortælle grumheder om kampe med indianere/en indianerkvinde, hvis baby de hvide har dræbt. På borgen er der et interessant torturinstrument The Iron Maiden (også en slags kvinde!), som kommer til at spille en rolle. Nedenfor borgmuren møder fortælleren – på bryllupsrejse med sin brud – og amerikaneren en moderkat med killing, og amerikaneren kaster en sten ud – med det formål at fremprovokere en reaktion hos de to katte, men “thud” siger det…..

Hvad var det med disse englændere (og ireren Stoker), der gjorde, at de skulle have selskab på bryllupsrejsen (ud over den yndige brud), opsøge torturkamre, absolut skulle opsøge det grumme gotiske i Nürnberg i stedet for den bayriske ynde, blomsterne, pølserne, øllet, varmen, kunsten???

Schöner Brunnen på torvet i Nürnberg:
Brønd på torvet i Nürnberg.
Pythagoras

Albrecht Dürer levede i Nürnberg. Han skabte de yndigste dyrebilleder, portrætter, blomster og menneskestudier, så renæssance-naturtro og levende, at det er en fornøjelse. Se hans hus. Se de ansigter han skabte. Der er personlighed og karakter, så man synes, man kan kende personerne. Og så var hans kone i øvrigt en ligeværdig partner i forretningen.

En kanin - efter Dürer - på pladsen foran hans hus

Men Nürnberg er også stedet for de store Parteitagearrangementer i nazitiden – og for Nürnbergprocesserne efter krigen. Vi besøgte både retsbygningen og de enorme Parteitagegelände, der både omfatter et kolossalt Colloseum-anlæg (bare større end Colloseum!) og det store stadion Zeppelin-marken med den tribune, hvorfra Hitler kunne skue ud over sit folk og tale manende til dem om deres rolle som Volk. Området ligger i smuk natur uden for byen og med jernbane “til døren”, så det må have været en smal sag at samle 100.000-vis af mennesker.

Og sådan så det ud, da amerikanerne erobrede det symbolsk tungt ladede sted. Billedet er fra Topographie des Terrors i Berlin:

Amerikanerne erobrer Parteitagegelände i Nürnberg
Bauhaus

Bauhaus

2009 var jubilæumsår for Bauhaus.

Der var udstillinger mange steder i Tyskland – især i Weimar, Dessau og Berlin, hvor Bauhausskolen virkede, indtil den blev for ‘entartet’ til nazisterne. Vi besøgte skolen i Dessau, diverse bygninger og kvarterer i Dessau, Bauhaus Archiv i Berlin, Martin Gropius Baus store Bauhausudstilling i sensommeren og efteråret. Vi gik også på Kunstgewerbemuseum i Kulturforum og så brugskunst, heriblandt Dell-lamper, som vi er blevet ret vilde med. Og endelig besøgte vi Mies van der Rohes smukke villa i Oberseestrasse i nærheden af Hohenshönhausen. Hvis det sidste lyder knap så behageligt er det jo fordi det var her Stasis fængsel og forhørshovedkvarter lå. Henriette Harris fortæller da også i sin bog Berlin, Berlin, at de skønne villaer i kvarteret, hvor Mies van der Rohes hus ligger, stadig bebos af mange af de privilegerede Stasifunktionærer. Smukt er kvarteret i hvert fald, og det ligner slet ikke Marzahn og Lichtenberg og andre af de store Plattenbau-kvarterer, som jævne DDR-borgere måtte bo i.

Bauhausskolen i Dessau
Et af de fine Meisterhäuser i Dessau, hvor Bauhaus-pingerne selv boede med deres familier

Traktørsted bag diget ved Elben: Kornhaus
Bauhaus-lamper, set på Berlins Kunstgewerbemuseum
Mies van der Rohes stue.
Mies van der Rohes hus, set fra haven.

30.maj 2010 har Politikens rejsetillæg 5 Bauhaus-tips til Berlin:

Overraskelsen er Wohnstadt Carl Legien i Erich-Weinert-Strasse, som er lige rundt om hjørnet fra os og Schönhauser Allee. Det anede jeg ikke fandtes, men er et mål for en slentretur næste gang jeg ‘kommer ned’.

Arkitekten hedder Bruno Taut og byggeriet er på Unescos kulturarvsliste. Så det.

Nu har vi også set hans smukke Onkel Toms Hütte-kompleks i Dahlem.

Stadtbad Mitte er også en overraskelse for mig: Der har været mange Art Deco-Stadtbäder i Berlin, men at der også findes et Bauhaus-Stadtbad, det vidste jeg godt nok ikke. Arkitekten hedder Carlo Jelkmann. Badet ligger i Gartenstrasse og har overlevet anden verdenskrig. Det er da fantastisk!

De andre tips er dem jeg kender: Bauhaus Archiv, Mies van der Rohes hus og designbutikken Schönhauser Design, som har både nye og gamle designervarer. Adressen er Neue Schönhauser Strasse 18. Nu er butikke flyttet til bedre lokaler på den anden side af gaden – jeg husker ikke nummeret.

Mies van der Rohes Freie Universität i Dahlem

Bruno Tauts Hufeisensiedlung er et helt usædvanligt boligprojekt, som p.t. er under renovering.

Området er udlagt som en hestesko: Hufeisen.
Bruno Tauts Hufeisensiedlung

 

Bauhaus Archiv får besøg fra Danmark.