Browsed by
Kategori: Seværdigheder

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Schloss Charlottenburg i Vestbydelen Charlottenburg er smukt og absolut et besøg værd – både for parken, for slottet – og indimellem gives der Candlelight Dinners med barok-/rokokomusik og ikke mindst for de to små men meget interessante museer lige overfor i Schlossstrasse:

Berggrüen: en vidunderlig samling af  det tidlige 20.århundredes ekspressionister: Klee, Kandinski, Picasso, Matisse osv. Også en del plakatkunst. Berggrüen var en rig jødisk samler, som udvandrede til USA, men som gav sin kunst tilbage til Berlin.

(p.t. lukket – åbner i udvidet udgave sidst i 2012)

Bröhan: Det fineste Jugendstil-museum med alle kunstarter (og brugskunst) under et tag: møbler, sølvvarer, glas, bogillustrationer, porcelæn, lamper og billedkunst. Ikke alle ting er lige kønne for et moderne øje, men alle er interessante for deres tidsbillede – og mange af tingene er smukke. Også lidt dank: kongeligt porcelæn (Dahl Jensen) og Georg Jensen-sølv.

Charlottenburg fra parken

I Friederich den Store-året 2012 er der en flot udstilling af Hohenzollernes sølv, kronjuveler, porcelæn og andre kostbarheder i Neue Flügel. Blandt andet kan man se en prøveopdækning med et sæt sølv, som blev lavet til den sidste kronprinsesse Cecilie (se Cecilienhof). Sættet bestod af 2600 dele, deriblandt store elefanter med meterhøje obelisker på ryggen – hvem kan dække bord uden? Der var stort set en stor sølvfigur til hver kuvert + det store til midten af bordet og så selvfølgelig lidt bestik også – det er dog bare en detalje.

Der er også nogle private gemakker fra Friederichs tid. Han forsøgte at efterligne Sans Souci, som jo absolut var hans foretrukne hood. Så vidt jeg har forstået var Sophie Charlotte, som slottet er navngivet efter, Friederichs farmor.

 

Man må ikke fotografere på Bröhan, men jeg kom til at tage et enkelt billede af dette Orivit-fad.

 

Man kan spise frokost foran slottet. Dejligt men dyrt – og i foråret 2012 måtte vi beholde overtøjet på og hente hver en knæplaid.

vi venter på vores asparges. Hvis I ikke ved, hvordan store tyske hvide asparges ser ud, skal I få et billede til næste år.
Schwerin

Schwerin

Schloss Schwerin må overvælde enhver, også selv om man har hørt slottet omtalt. Det ligner et eventyrslot. På stedet har der ligget et slot i mange hundrede år, men det nuværende er kun små 200  år gammelt og bygget i fransk Loiredalsstil, som det var populært også i andre lande i det 19. og sågar det 20. århundrede (jeg har fx for nylig set Biltmore House i North Carolina, som blev bygget omkring 1900, men også ligner noget fra Frankrig). Schloss Schwerin var barndomshjem for dronning Alexandrine, hvis farmor også hed Alexandrine – og dermed også barndomshjem for Kronprinsesse Cecilie, Alexandrines søster, som har givet navn til Cecilienhof i Potsdam, hvor Potsdam-konferencen fandt sted – se Potsdam!

Det forlyder, at Kong Frederik og Prins Knud, når de holdt ferier på Schloss Schwerin og blev lidt for vilde, blev straffet med ikke at få dessert. Se herunder, hvad byen Schwerin ellers kan byde på af søde sager! Sjældent har jeg set en by med så mange konditorier!

 

Orangeri med 'forgård'

 

 

 

 

 

 

 

 

Schweriner See set fra parken ned over den 'naturlige' grotte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

er det, som om selv træerne er kæmpestore?

 

hoffet lader sig se!

 

og så lovede jeg jo, at I skulle se kager 'som i Schwerin'....
Schloss Rheinsberg, Brandenburg

Schloss Rheinsberg, Brandenburg

Friederich der Grosse nød livet på Schloss Rheinsberg – da han endnu var kronprins. Hans bror Heinrich boede der også i en periode og er begravet i parken.

Kurt Tucholsky tilbragte en enkelt weekend på slottet og fik materiale til en hel forelsket bog om stedet og livet der. Slottet har en udstilling om Tucholskys liv, levned og produktion.

I DDR-tiden var slottet sanatorium – hvilket satte slotsstilen helt ud af spillet, så restaureringen har været omfattende, så det nu  (med et ejendomsmæglerord) fremstår smukt og kongeligt igen. Parken er også smuk og velfriseret og lægger arealer til friluftskoncerter om sommeren.

Botanisk Have

Botanisk Have

Fantastisk smuk botanisk have. Vi har kun set en brøkdel, men hvor var det dog smukt. De mærkeligste vækster fra alle slags biotoper: bjerge, sumpe, Middelhav, Tyskland, Asien, Afrika, Sydamerika osv. Humboldt har ikke levet forgæves.

bare et af de store smukke væksthuse
den italienske have
og et andet bed sammesteds

 

Denne spøjse fætter er opkaldt efter Goethe (af Humboldt?)
en ond person har kaldt disse kaktusser for 'svigermors stole'
Tierpark Berlin

Tierpark Berlin

Tierpark Berlin er en vidunderlig oplevelse: Den er kæmpestor, har mange dyr, vi ikke har set andre steder. De fleste af dyrene har virkelig meget plads. Mange steder befinder de sig på arealer, der ser ud til at være i åben kontakt med publikum, fordi der er dybe (voldgravslignende) grave, som er gemt bag grønne vækster.

Man kan få hele dage til at gå der. Vi havde dog kun nogle timer, og man bliver da også ganske mæt af indtryk, men vi kommer tilbage.

se fx ham her:

Pansernæsehorn - den anden ende.

 Og de har afrikanske elefanter – det har jeg aldrig set før i en zoologisk have:

Måske skulle man prøve noget rynkecreme?

Før rynkecreme.

Og store katte:

her en tiger
og her en cheeta - næsten som vi har set dem i Afrika, næsten helt skjult i græsset

jeg var der sammen med en stædig dromedar.
Humboldt-box på Unter den Linden

Humboldt-box på Unter den Linden

I sommeren 2011 åbnede Humboldt-boxen paa Unter den Linden. Boksen rummer informationer om planerne for genopførelsen af Stadtsschloss Berlin paa den nu ryddede Schlossplass. Det er jo i sig selv et vanvittigt projekt – tænk at gribe ca 100 år tilbage – så at sige bagom DDR-historien med Palast der Republik – og bygge et Kaiser-slot i et land, der har været republik i 100 år.

Samtidig maa man sige, at der er mange gode planer for anvendelsen af bygningerne – der er mange gode arbejdspladser i det – og paa det superkorte og personligt nydende plan: det er fantastisk at se byen fra denne udkigspost LIGE I MIDTEN! Man staar bogstavelig talt og kigger ned i udgravningerne – man er i øjenhøjde med Domkirken og ser ned paa Altes Museum!

Det er saftsuseme flot. Jeg fik en Eiskaffee, mens jeg nød vejret og udsigten. Wow!

Desuden har man benyttet lejligheden til at få verden indenfor med udstillinger – vistnok lånt paa det etnografiske museum – og – apropos at stedet skal hedde Humboldt-Forum – en Humboldt-lounge med bøger og film om Wilhelm og Alexander, de to brødre, der burde have opfundet Almen Studieforberedelse i den danske gymnasieskole – for de var jo netop saa ‘interdisciplinäre’ som man kan blive.

En meget detaljeret model af slottet, som det skal se ud efter genopbygningen
Sådan så byen ud, før verden gik af lave. Man aner slottet bag Berliner Dom

Apropos Humboldt: så læs Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden, som fortæller levende og spændende om Alexander Humboldts store rejse til Sydamerika.

Schloss Schönhausen, Pankow

Schloss Schönhausen, Pankow

Vi cyklede ad Mauerweg fra Prenzlauerberg til Pankow. Langs cykelstien kunne vi nyde den landlige atmosfære med masser af Kleingärtenanlage – kolonihaver – og nogle af de mange kirsebærtræer, som Japan har foræret Berlin som et fredssymbol. De er plantet langs den nu forsvundne  Berlinmurs forløb. Vi har endnu til gode at se dem i blomst ved forårstid. På vej til Slottet Schönhausen kom vi forbi et monumentalt sovjettisk krigsmindesmærke – ikke så voldsomt i dimensionerne som det i Treptower Park – men alligevel ganske imponerende.

Trauende Mutter Heimat

Slottet Schönhausen er nyrestaureret og endnu ikke særlig velbesøgt, så der er fredeligt, smukt og uspoleret. Trafikken omkring slottet er lokal cykel- og gåbentrafik. En rigtig oase.

Scloss Schönhausen

Slottet blev bygget i 1600-tallet, men har især 2 vigtige perioder i sin historie: Dronning Elisabeth Christine – Friederich des Grosses dronning – brugte det som sommerslot, og – nok mere aktuelt interessant: det blev brugt til repræsentation i DDR-tiden. Det var her prominente gæster blev modtaget og indkvarteret ved statsbesøg. Ulbricht havde et kontor, man kan se rekonstruktionen af. Gæsteværelser besøgt af Dronning Beatrix fra Holland ( med lilla badeværelsesfliser!) og Gadaffi, Kim il Sung og andre af DDR’s venner fik vi også lov at se.

Lige uden for slotsparken cyklede vi rundt i Majakowskijring, hvor den gamle DDR-centralkommité boede indtil de i 70’erne besluttede, at stedet var lidt for tæt på almindelige mennesker – skønt det absolut er et mondænt sted med imponerende villaer – og flyttede ud til Wandlitz, hvor de vist også skaffede sig yderligere beskyttelse ved hjælp af bunkere og andet “specialudstyr”.

I Majakowskijring fandt vi et yndigt traktørsted og spiste frokost i haven.

Majakowskij Gasthaus
Nürnberg

Nürnberg

Når man har læst Bram Stokers: The Squaw, har man haft rig lejlighed til at fantasere om Nürnbergs borg og bymur. Historien er en rigtig “Gothic” fortælling med alle de victorianske forestillinger om “det andet”: middelalder, tyskhed, kvindelighed, fremmede folkeslag – her repræsenteret ved en amerikaner, der kan fortælle grumheder om kampe med indianere/en indianerkvinde, hvis baby de hvide har dræbt. På borgen er der et interessant torturinstrument The Iron Maiden (også en slags kvinde!), som kommer til at spille en rolle. Nedenfor borgmuren møder fortælleren – på bryllupsrejse med sin brud – og amerikaneren en moderkat med killing, og amerikaneren kaster en sten ud – med det formål at fremprovokere en reaktion hos de to katte, men “thud” siger det…..

Hvad var det med disse englændere (og ireren Stoker), der gjorde, at de skulle have selskab på bryllupsrejsen (ud over den yndige brud), opsøge torturkamre, absolut skulle opsøge det grumme gotiske i Nürnberg i stedet for den bayriske ynde, blomsterne, pølserne, øllet, varmen, kunsten???

Schöner Brunnen på torvet i Nürnberg:
Brønd på torvet i Nürnberg.
Pythagoras

Albrecht Dürer levede i Nürnberg. Han skabte de yndigste dyrebilleder, portrætter, blomster og menneskestudier, så renæssance-naturtro og levende, at det er en fornøjelse. Se hans hus. Se de ansigter han skabte. Der er personlighed og karakter, så man synes, man kan kende personerne. Og så var hans kone i øvrigt en ligeværdig partner i forretningen.

En kanin - efter Dürer - på pladsen foran hans hus

Men Nürnberg er også stedet for de store Parteitagearrangementer i nazitiden – og for Nürnbergprocesserne efter krigen. Vi besøgte både retsbygningen og de enorme Parteitagegelände, der både omfatter et kolossalt Colloseum-anlæg (bare større end Colloseum!) og det store stadion Zeppelin-marken med den tribune, hvorfra Hitler kunne skue ud over sit folk og tale manende til dem om deres rolle som Volk. Området ligger i smuk natur uden for byen og med jernbane “til døren”, så det må have været en smal sag at samle 100.000-vis af mennesker.

Og sådan så det ud, da amerikanerne erobrede det symbolsk tungt ladede sted. Billedet er fra Topographie des Terrors i Berlin:

Amerikanerne erobrer Parteitagegelände i Nürnberg
Konzerthaus

Konzerthaus

På verdens smukkeste plads Gendarmenmarkt ligger de to kirker Französische Dom og Deutsche Dom, og midt imellem dem ligger Schinkels smukke Konzerthaus – tidligere Schauspielhaus. Det kan man få en Führung i, og det er om muligt endnu smukkere indeni end udenpå. Kl. 13 hver dag kan man komme ind.

Den store koncertsal i Konzerthaus

Og så skal man lige forestille sig, at huset blev sønderbombet under krigen og lå som en ruinhob til langt op i 80’erne – fyldt med ukrudt, flagermus og småfugle.

Det var i DDR-tiden, at det blev smukt genrejst efter alle de fineste håndværks traditioner. De kunne også noget i Østtyskland.
Guiden fortalte, at række 13 – så vidt jeg husker nr. 6 og naboer – havde den bedste akustik, men da jeg gik efter billetter, var der 2 (to) tilbage, og jeg måtte sidde oppe i et hjørne – men det var en stor og dejlig oplevelse!
Neues Museum

Neues Museum

Gik på Neues Museum – med en Zeitfenster-billet, som måtte hentes på Alte Nationalgallerie – mest for at se bygningen – knap så meget for at se de udstillede genstande.

Bygningen er et vidunder med store åbne rum, der virkelig giver plads, luft, lys og dimensioner til både besøgende og artefakter. Restaureringen lader ødelæggelserne stå synlige, omgivet af de smukke nye materialer. Udvendig ses skudhullerne stadig tydeligt, indvendig skinner de akvamarinblå lofter næsten mere i de resterende felter, end de kunne have gjort i de oprindelige hele flader. Trappeopgangen er imponerende og åbner virkelig bygningen, både indad, fordi man bliver draget op ad trapperne og udad, fordi der er store vinduer i begge sider, hvorfra man kan se ud over Lustgarten, over mod Alte Nationalgallerie og ned over Museumsinsel og Spree. Rummene indbyder dog også til at forstå de udstillede genstande, fordi der er så meget luft omkring dem, fordi de er anbragt i overensstemmelse med deres oprindelse – gravfund ligger i en slags grave, den kultiske guldhat er anbragt i en rund kuppelsal, hvor den kalendercyklus, den skal vist trække besøgeren rundt – dels om genstanden, dels om årets gang, så man oplever den fysisk.

Nofretete står smuk og fredfyldt i et andet rum, hvor man kan gå rundt om hende og se alle detaljerne i et dæmpet og roligt lys.

Neues Museum, set fra trappen foran Alte Nationalgallerie

Det er det flotteste hus! Og Museumsinsel snedækket er smuk – man får den næsten i sort/hvid.