Sammlung Boros

Sammlung Boros

I Reinhardtstrasse – sidegade til Friederichsstrasse lige over for Friederichsstadt Palast – ligger et fantastisk galleri for moderne kunst. Boros har købt en højbunker, som har en historie som bunker for Bundesbahn-ansatte under krigen (det hed måske Reichsbahn den gang?), som fængsel og som frugtlager under DDR-regimentet. Blev også kaldt bananbunker.

Bygningen ligner et renæssancepalæ. Den er nu gennemrestaureret med Boros kolossale kunstsamling udstilling i 5 etager: store lysinstallationer og andet avanceret – bl.a. af Olafur Eliasson og Anselm Rheyle. Rummene er perfekte i deres monumentale enkelhed, så værkerne får lov at fylde det de fylder og gøre det de gør, hvad enten det er at svinge rundt, lyse op, ned og hen eller blot at være og minde om det materiale de er lavet af, som ofte ikke er det, det er ud til at være. Vi havde en meget stor oplevelse i efterårsferien 2011.

Boros-bunkeren i efterårssol

Allerøverst bor Borosfamilien med swimmingpool og terrasser med udsigt over Berlin i alle retninger.

Husk man skal bestille en Führung på internettet. Det koster 10 euro, og man glemmer ikke denne oplevelse lige med det første.

http://www.sammlung-boros.de/

linket her kan bruges.

Comments are closed.