Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Charlottenburg i foråret – i virkeligheden kun ‘udenfor (Øst)-Berlin’

Schloss Charlottenburg i Vestbydelen Charlottenburg er smukt og absolut et besøg værd – både for parken, for slottet – og indimellem gives der Candlelight Dinners med barok-/rokokomusik og ikke mindst for de to små men meget interessante museer lige overfor i Schlossstrasse:

Berggrüen: en vidunderlig samling af  det tidlige 20.århundredes ekspressionister: Klee, Kandinski, Picasso, Matisse osv. Også en del plakatkunst. Berggrüen var en rig jødisk samler, som udvandrede til USA, men som gav sin kunst tilbage til Berlin.

(p.t. lukket – åbner i udvidet udgave sidst i 2012)

Bröhan: Det fineste Jugendstil-museum med alle kunstarter (og brugskunst) under et tag: møbler, sølvvarer, glas, bogillustrationer, porcelæn, lamper og billedkunst. Ikke alle ting er lige kønne for et moderne øje, men alle er interessante for deres tidsbillede – og mange af tingene er smukke. Også lidt dank: kongeligt porcelæn (Dahl Jensen) og Georg Jensen-sølv.

Charlottenburg fra parken

I Friederich den Store-året 2012 er der en flot udstilling af Hohenzollernes sølv, kronjuveler, porcelæn og andre kostbarheder i Neue Flügel. Blandt andet kan man se en prøveopdækning med et sæt sølv, som blev lavet til den sidste kronprinsesse Cecilie (se Cecilienhof). Sættet bestod af 2600 dele, deriblandt store elefanter med meterhøje obelisker på ryggen – hvem kan dække bord uden? Der var stort set en stor sølvfigur til hver kuvert + det store til midten af bordet og så selvfølgelig lidt bestik også – det er dog bare en detalje.

Der er også nogle private gemakker fra Friederichs tid. Han forsøgte at efterligne Sans Souci, som jo absolut var hans foretrukne hood. Så vidt jeg har forstået var Sophie Charlotte, som slottet er navngivet efter, Friederichs farmor.

 

Man må ikke fotografere på Bröhan, men jeg kom til at tage et enkelt billede af dette Orivit-fad.

 

Man kan spise frokost foran slottet. Dejligt men dyrt – og i foråret 2012 måtte vi beholde overtøjet på og hente hver en knæplaid.

vi venter på vores asparges. Hvis I ikke ved, hvordan store tyske hvide asparges ser ud, skal I få et billede til næste år.
Comments are closed.