Stasi og Hohenschönhausen

Stasi og Hohenschönhausen

Vi har alle hørt om, set film om og læst om Stasis rolle i DDR og omegn under den kolde krig. Det er gyseligt – bogstaveligt talt – at gå tæt på de fakta og de mange skæbner, der har været berørt og i mange tilfælde er blevet sjæleligt forkrøblet af mødet med Stasis systematiske, altødelæggende metoder.

I sommeren 2012 tog jeg mod til mig – efter mange tilløb – til at besøge det berygtede fængsel og forhørscenter Hohenschönhausen. I selskab med en hårdfør historielærer begav jeg mig afsted. Besøget foregår i en gruppe- Fürung med en guide, som har 1.håndskendskab til Stasi, idet de fleste af stedets guider selv har siddet i Hohenschönhausen eller lignende “faciliteter”. I vores tilfælde havde guiden Cliewe Juritza (se link) siddet i 4 ud af et stort antal fængsler (jeg husker ikke det præcise tal, men der var mange fordelt over hele DDR). Han havde imidlertid ikke siddet i Hohenschönhausen.

link til Gedänkstätte Hohenschönhausen:

http://en.stiftung-hsh.de/

Se også filmen De andres liv eller, hvis I kan få fat i den TV-serien Weissensee, som handler om en hel families tilknytning til, arbejde for og problemer med Stasi.

læs Knud og Vera om halvdanskeren Knud Wollenberger, der gennem en lang årrække gav oplysninger til Stasi om sin kone Veras politiske aktiviteter.

link til Cliewe Juritza, som også laver andre byvandringer/Stadtfürungen:

http://www.cliewe.de/

læs Cliewes bog: Als die Berliner Mauer noch kein Denkmal war.

Han blev arresteret som 18-årig i 1984, fordi han forsøgte at flygte – ikke under selve flugten, men fordi han afslørede sig selv ved at købe en enkeltbillet i stedet for en returbillet til grænsen i Ungarn. Senere blev han frikøbt af Vesttyskland.

Ved et besøg i Hohenschönhausen får man et indblik i, hvad menneskelig kreativitet kan misbruges til. Torturkamre, der fratager den indsatte fornemmelsen af tid og sted – fx i mørke runde gummiceller. Vandtortur, trusler, små scener, hvor forhørslederen giver en fange en kop af hendes yndlingste (hvorfra ved han, hvad hun bedst kan lide? – hvem har givet ham denne meget personlige oplysning?) – og så siger han: “du kan roligt drikke den. I dag er der ikke noget i”. Fængselsceller, hvor du kan blive anbragt sammen med fanger, der allerede har siddet i mange måneder, og måske allerede er helt nedbrudt. Du kan sidde sammen med Stasis egne spioner, der lader som om de vil hjælpe dig. Osv. osv.

Man bliver dybt beklemt.

I 2013 er et nyt museum åbnet. Man skal unde sig selv at få en Führung, som næsten altid forestås af en person, der selv har været i Untersuchungshaft, enten her eller i et fuldstændig tilsvarende rædselshus et andet sted i DDR.

Museet har systematiseret de forskellige elementer i undertrykkelsen og nedbrydelsen af mennesker, der på en eller anden måde – og nogle gange for latterlige småting efter en nutidspersons mening – har gjort sig bemærket som utilpasset eller subversiv. Hr Neubert, som viste os rundt i oktober 2013 var et temmelig upolitisk menneske, der tilfældigvis var ung i 60’erne og gerne selv ville bestemme over sigt liv.

 

 

Comments are closed.