Fest der Freiheit!

Fest der Freiheit!

Dominosteine

Alt hvad den kunne trække af verdens tidligere og nuværende magtelite var samlet for at deltage i Fest der Freiheit. Stor folkefest med taler og symbolske handlinger i lange  baner.

Først gik Merkel, Gorba og Walesa over Bornholmerbrücke (Bösebrücke) til minde om åbningen af grænsen i 1989. Også Wolf Biermann var mødt op og underholdt forsamlingen med energi og humør. Tænk, at han findes – lyslevende!

Så var der musik: Barenboim og Staatskapelle, Paul van Dyk, Bon Jovi, så var der taler: Hillary, Sarkozy, Merkel, Medvedev osv. Så var der alt muligt fyld på storskærm: historiske klip fra det første Mauerfall, interviews med høj og lav, et par reklameindslag – og så endelig – efter 5 timers silende regn – faldt dominostenene – og dermed den symbolske mur – men påmindelser om alle de mure, grænser og barrierer, der stadig står i verden: i Palæstina/Israel, i Korea,  mellem USA og Mexico osv. osv.

Endelig kunne vi komme i tørvejr og få en portion gedigen tysk aftensmad. Vi dampede resten af aftenen – men fik varmen og var glade for, at vi var der – den 9. november 2009.

Brandenburger Tor den 9. november 2009

Comments are closed.