Gik på Neues Museum – med en Zeitfenster-billet, som måtte hentes på Alte Nationalgallerie – mest for at se bygningen – knap så meget for at se de udstillede genstande.

Bygningen er et vidunder med store åbne rum, der virkelig giver plads, luft, lys og dimensioner til både besøgende og artefakter. Restaureringen lader ødelæggelserne stå synlige, omgivet af de smukke nye materialer. Udvendig ses skudhullerne stadig tydeligt, indvendig skinner de akvamarinblå lofter næsten mere i de resterende felter, end de kunne have gjort i de oprindelige hele flader. Trappeopgangen er imponerende og åbner virkelig bygningen, både indad, fordi man bliver draget op ad trapperne og udad, fordi der er store vinduer i begge sider, hvorfra man kan se ud over Lustgarten, over mod Alte Nationalgallerie og ned over Museumsinsel og Spree. Rummene indbyder dog også til at forstå de udstillede genstande, fordi der er så meget luft omkring dem, fordi de er anbragt i overensstemmelse med deres oprindelse – gravfund ligger i en slags grave, den kultiske guldhat er anbragt i en rund kuppelsal, hvor den kalendercyklus, den skal vist trække besøgeren rundt – dels om genstanden, dels om årets gang, så man oplever den fysisk.

Nofretete står smuk og fredfyldt i et andet rum, hvor man kan gå rundt om hende og se alle detaljerne i et dæmpet og roligt lys.

Det er det flotteste hus! Og Museumsinsel snedækket er smuk – man får den næsten i sort/hvid.