Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

I foråret 2011 har jeg opdaget et udstillingssted, jeg ikke har kendt før: Stiftung Brandenburger Tor ligger på Pariser Platz, lige til høre for Brandenburger Tor, når man kommer fra Unter den Linden. Det ligger, hvor familien Liebermanns byhus lå før krigen. Lige nu – dvs forår 2011 er der en dejlig udstilling med ‘Max Liebermanns Gegner’, nogle af de ekspressionistiske kunstnere der gjorde oprør mod at blive afvist på udstillinger af Berliner Sezessionen, som var blevet stiftet af Liebermann og andre, der havde forladt Akademiet efter selv at være blevet diskrimineret.

apropos Liebermann: se hans sommerhus og have i Wannsee, se hans og hustruens grav på Jüdischer Friedhof på Schönhauser Allee og hør flg. citat af ham, da han fra huset ved Pariser Platz så SA’erne marchere i Berlins gader: “Ich kann gar nicht so viel essen, wie ich kotzen möchte” (fra Jakob Hein: Gebrauchsanweisung für Berlin)

Comments are closed.