Browsed by
Kategori: Jødernes Berlin-historie

Skulptur for jødiske børn, som blev skaffet ud af Berlin under krigen.

Skulptur for jødiske børn, som blev skaffet ud af Berlin under krigen.

I Friederichsstrasse – tæt på stationen og tæt på Tränenpalast – kan man se en fin lille skulpturgruppe med børn, der er på vej ud af landet med tog. Kunstneren er den tysk-amerikanske kunstner Frank Meisler, som iflg Peter Tudvad i Vide Verdens Berlinudgave selv var et af de ca 10.000 børn, der blev reddet på denne måde. En lignende skulptur findes på Liverpool Street Station i London, hvor børnene ankom.

Züge in das Leben

Züge in den Tod

1938-1945

Trains to Life

Trains to Death

 

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

Max Liebermann i Stiftung Brandenburger Tor

I foråret 2011 har jeg opdaget et udstillingssted, jeg ikke har kendt før: Stiftung Brandenburger Tor ligger på Pariser Platz, lige til høre for Brandenburger Tor, når man kommer fra Unter den Linden. Det ligger, hvor familien Liebermanns byhus lå før krigen. Lige nu – dvs forår 2011 er der en dejlig udstilling med ‘Max Liebermanns Gegner’, nogle af de ekspressionistiske kunstnere der gjorde oprør mod at blive afvist på udstillinger af Berliner Sezessionen, som var blevet stiftet af Liebermann og andre, der havde forladt Akademiet efter selv at være blevet diskrimineret.

apropos Liebermann: se hans sommerhus og have i Wannsee, se hans og hustruens grav på Jüdischer Friedhof på Schönhauser Allee og hør flg. citat af ham, da han fra huset ved Pariser Platz så SA’erne marchere i Berlins gader: “Ich kann gar nicht so viel essen, wie ich kotzen möchte” (fra Jakob Hein: Gebrauchsanweisung für Berlin)

Et interiør?

Et interiør?

Her har nogen måttet forlade stuen i hast! Et af mange kunstværker i Scheunenviertel. Jeg husker ikke, hvem der har lavet værket, men i rammen rundt om kan man læse et digt af Nelly Sachs, en jødisk digter, som endte sine dage i Sverige. Hun fik i øvrigt også en Nobelpris i litteratur.

Gleis 17

Gleis 17

Fra Grunewald S-Bahnstation blev mellem 1941-45 mange tusind jøder deporteret til Theresienstadt, Bergen-Belsen, Auschwitz,  Sachsenhausen m.v. På stationen – som i parentes bemærket er smuk og ligger smukt i et meget velstående område – villaerne er slotsstore – har Deutsche Bahn oprettet et mindesmærke i form af det spor – Gleis 17 – som deportationerne foregik fra. Sporet ligger nu ubrugt hen, men man kan komme ind på det via den almindelige banegårds-fordelingstunnel. Perronen er inddelt i felter, hvorpå er skrevet dato og antal borttransporterede på den pågældende dag – alt mellem 1300 og en halv snes stykker.

Grunewald S-Bahn-station
En dags transport fra Gleis 17
Mur med antydninger af personer, der ikke er der. af den polske billedhugger Karol Broniatowski.

I oktober 2011 blev de frygtelige begivenheder mindet med taler af bl.a. Regierende Bürgermeister Klaus Wowereit og med deltagelse af Inge Deutschkron – kendt jødisk forfatter, der overlevede krigen i Berlin, bl.a. med hjælp fra lederen af blindeværkstedet i Rosenthalerstrasse. Inge Deutschkron har skrevet bøger og artikler om, hvordan det var at skifte opholdssted og hele tiden være på vagt, selv om venlige mennesker hjalp med at skjule hende og hendes mor, og de også havde beskræftigelse på værkstedet. Blandt andet har hun skrevet: Ich trug den Gelben Stern.

Ved mindehøjtideligheden på Gleis 17 blev der lagt hvide roser.

Wannsee

Wannsee

Grosser Wannsee er et naturskønt område sydvest for Berlin. Man kan bade i Strandbad Wannsee, og man kan sejle på den smukke store sø. Men der er også kultur i Wannsee:

fx kan man se maleren Max Liebermanns restaurerede sommervilla. Huset har 100-årsjubilæum i 2010, og i den anledning er der en fin jubilæumsudstilling i huset. Udstillingen omfatter bl.a. billeder af andre sommervillaer, idet der var en tibage til, eller ud-i naturen-trend – ikke mindst blandt kunstnere – i begyndelsen af det 20. århundrede. Haven er også smuk – fyldt med sommerblomster, stauder og spiselige urter. Og så har man også restaureret den smukke “Birkenweg” fra villaen ned mod søen.

Villaen set fra søsiden.

En overdådighed af blomster - alle farver!

Familien Liebermanns historie er trist og mærket af historien. Maleren selv var så heldig at dø i 1935, inden hans liv faldt fra hinanden, som det skete for hustruen, da hun mistede alt under nazisterne og endte med at tage sit eget liv kort tid før hun ellers ville være blevet deporteret. Inden da var hun frataget sine midler. Familien havde ellers været både velstående og indflydelsesrig før nazisternes magtovertagelse. Havde således en bolig lige ved siden af Brandenburger Tor – hvilken vel må siges at være en fornem adresse.

Familiens historie er trist, men man kan ikke besøge villaen og haven uden at blive i rigtig godt humør. Der er smukt som i en paradisisk sommerdrøm. Vi spiste en dejlig frokost på terrassen med udsigt over haven med græsplæne, fine, blomstrende bede, Birkenweg og sø for enden af grunden.

Birkenweg.

Få skridt fra Liebermanns sommervilla i Wannsee kan man se Haus der Wannsee Konferenz, hvor planerne for Endlösung blev udformet. Huset er nu et dokumentationscenter, der leverer pædagogisk materiale med det erklærede mål at bidrage til at forhindre gentagelser af folkemord og forfølgelser.

Haus der Wannsee Konferenz

og endnu få skridt herfra – ja, der sidder såmænd en kopi af Bissens Istedløve – eller Flensburgerlöwe, som den hedder her.

Løve, tamkat, Biedermeierdyr??